Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FEMOGTYVENDE KAPITEL.
DET NYE AAR. - SOL OG VAARBUD. - SPÆKMANGEL.
- BJØRNEN, SOM VILDE IND I HYTTEN. - VI RUSTER
OS TIL FÆRD PAANY. - ISBJØRNENS LAND.
Sof, oroliga hjerta, sof,
glom hvad verlden har ljuft og ledt!
Intet hopp din frid förstöre,
inga drömmar din hvila!
Disse ord af Runeberg kom ofte i mine tanker,
medens vi laa og vred os paa den ujevne stenseng.
At kunne sove og glemme alting, — sove og ikke vaagne,
før sommeren var udenfor døren, — da vi kunde staa
op af leiet, spænde os for slæderne og drage mod
syden! Og naar jeg krøb dybere i posen og trak
hætten over hovedet, tænkte jeg paa, at nu skulde jeg
sove mig fremover en stund igjen og sende mere tid
didhen, hvorfra den aldrig vender tilbage. Det var godt,
at tiden aldrig staar stille.
Aar 1896. «Den sidste dag i det gamle aar foreslog
Nansen, at vi skulde begynde at sige «du» til hinanden.
Vi havde nemlig hidindtil stadig tiltalt hinanden
med «De».
Den 9de januar. «Nytaarskvelden afløste jeg
Nansen som kok. Til festmaaltid havde vi istedetfor den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
