- Project Runeberg -  Selv-Anden paa 86° 14' /
352

(1898) [MARC] Author: Hjalmar Johansen With: Severin Segelcke
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

352-

SELV-ANDEN PAA 86° 14’.

5, en døde underveis, og de andre sagde ogsaa farvel,
medens vi var der, skjønt de havde nok af renmose
ombord i «Windward». Bedre trivedes nogle gjilde
sauer, som man havde taget med. Skjønt det var
tungvindt at faa losset (ladningen maatte trækkes et godt
stykke paa slæder fra skibet og ind til stranden), gik det
dog meget raskt fra haanden, og «Windward» var klar
til afgang efter en uges tid, men maatte vente lidt endnu
paa posten til hjemmet. —

En morgen vi vaagnede og saa ud af vinduet, var
skibet forsvundet. En paalandsstorm havde sat isen ind
mod den faste kant, og «Windward» blev revet løs og
maatte gaa i havn længere vest paa et gfundt sted.
Her trængte isen paa udenfra, og det saa en stund ud,
som om den skulde blive skruet paa land. Men
heldigvis kom den løs efter et par dage, og nu blev der travelt
for alvor med at gjøre sig reiseklar. 7de august laa
«Windward» med dampen oppe et godt stykke ude; thi
nu var der megen løsis udenfor den faste kant, dette
besværliggjorde i høi grad adkomsten til skibet.
Kaptein Brown sad i tønden og holdt udkig med den
lumske is og Liddelte sine ordre med høi røst; han holdt
det gaaende frem og tilbage derude og peb uafladelig i
damppiben. Det var ikke mer end saavidt baaden, som
hentede Nansen og mig ombord, undgik at blive knust
mellem to flak. Vi saa de nærmede sig til hinanden
paa lang afstand, men det var den eneste aabning, vi
for øieblikket kunde komme ud gjennem, og folkene
drog paa aarerne alt, hvad de orked; det saa stygt ud,
men vi smat igjennem, og aldrig før var baadens
agterende klar, før de tunge flak klaskede isammen, saa
kanterne knustes. Udenfor laa skuten i det aabne vand,
og snart entrede vi over rækken. Endnu mangled mr.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 19:19:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/selvanden/0372.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free