- Project Runeberg -  Selv-Anden paa 86° 14' /
354

(1898) [MARC] Author: Hjalmar Johansen With: Severin Segelcke
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

354-

SELV-ANDEN PAA 86° 14’.

sjeldne dygtighed, han havde erhvervet i sin
mangeaarige ishavsfart. Han sad der dag og nat, var nede
og flk sig noget i livet af og til og sov ikke mer end
høist nødvendigt, «Windward» brød sig igjennem, og
den Ilte august sagde vi farvel til den is, hvori Nansen
og jeg havde tilbragt tre aar af vort liv. Samme dag
saa vi den første seiler i havbrynet og siden flere; vi
følte, at vi nærmede os maalet, stunden, som saa mange
gange havde staaet for os som vor høieste attraa, vore
længslers måal, kunde ikke være langt borte!

Endelig den næste dag skimtedes land i horizonten;
det var vort fædreland Norge. Det var bare, saavidt vi
kunde se det om kvelden, men det var dog der. —
Næste morgen saa vi den klippefulde strand; vi var
kommet ind til landet for langt nord og maatte nu
krydse sydover til Vardø. Seilere saa vi nu flere af,
hilsener veksledes med flagene, og saa kom lodsbaaden
paa siden. Lodsen kom ombord med sin søn og
henvendte sig til kaptein Brown. Da de havde vekslet
nogle ord, spurgte Brown, idet han pegte paa Nansen,
om han kjendte den manden. Lodsen hørte Nansen
tale norsk med mig og lurte paa, hvad det kunde være
for to nordmænd, som stod paa «AVindward»s
kommandobro, ikke var de ordentlig klædt heller. Saa
maatte Brown sige ham, at det var Nansen.— Men da
flk han rigtig øinene op, forbauselse og glæde stod at
læse i de veirbidte træk, han rystede vore hænder og
ønskede os velkommen hjem. Men baade han og mange
med ham havde aldrig troet, at nogen af «Fram»s
mandskab skulde slippe fra det med livet. Og om «Fram»
selv havde nok ingen hørt hverken stund eller stad,
siden den reiste. Medens vi praiede lodsen for
nyheder og han flk os til at fortælle, var «Windward»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 19:19:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/selvanden/0374.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free