- Project Runeberg -  Selv-Anden paa 86° 14' /
361

(1898) [MARC] Author: Hjalmar Johansen With: Severin Segelcke
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FIREOGTYVENDE KAPITEL.

361

uskadt var den sluppet fra isen, der knugede den haardt
i sit favntag, da vi forlod den i den store ensomhed.

Nu legede lette bølger kjærtegnende om det
kraftige skrog. «Hurra for «Fram»! Hurra!» lød det fra
«Otaria», der sagte gled frem og lod ankeret falde.
«Hurra» raabte gutterne fra «Fram», idet de satte en af
baadene paa vandet og gik ombord. Nu kom de roende
mod os. I polardragterne sine var de fleste, og langt
skjeg havde nogle af dem. Der saa jeg Bentsen i
forstavnen, Scott Hansen i midten, han havde alt skaffet
•sig stiv hat og nye klær, men skjegget havde han ikke
faaet af sig, Peder med den ene haanden i bind og alle
de andre straalende af glæde; de stod oppe i baaden
og svingede med armene, nu var de nær «Otaria»s
stævn, jeg stod derborte og bøiede mig over rækken.
«Velkommen gutter!» Bentsen greb min haand og
holdt paa at drage mig ned i baaden. Saa entrede de
over rækken den ene efter den anden. «Det var godt
gjort, gutter,» sa Nansen. — Jeg kan ikke skildre det
bevægede optrin, som fulgte paa «Otaria»s dæk. Det var
glæden over at være samlet igjen efter at have sluppet
uskadt fra isørkenens rædsler, som besjælede os alle.
Sir og Lady Baden-Powell stod paa afstand og glædede
sig over vor lykke. «Deres kamerater syntes at være
meget glade ved at se Dem igjen,» sagde Sir George
seneçe til mig. Ja, det var vist, saa glade, som man
kun sjelden blir i livet!

Saa maatte vi fortælle hverandre vore oplevelser,
siden vi skiltes deroppe. Nansen og jeg flk høre,
hvorledes de havde havt det i den sidste og længste
polarnat, det havde nok ikke altid været saa godt at være
menneske for dem heller; men «Fram» havde de stadig
faat mer og mer kjær, helt op til 86° havde den ført

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 19:19:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/selvanden/0381.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free