12 Middelalderen. Den nøgne Figur. Martyrium; hun staar mellem de to Tandhjul, afklædt indtil Hofterne. Men Figuren er aldeles aabenbart tegnet efter en mandlig Krop, kun hænger der to smaa Kvindebryster ned fra det ellers rent mandlig formede Bryst. Hvad Middelalderen ellers kunde præstere, hvor det gjaldt den hele Figur og den nøgne Form, lærer man især af Malerier og plastiske Figurer af Kristus paa Korset. Man kan opstille en — ogsaa med Hensyn til Figurstilens Historie lærerig — historisk Række af saadanne Fremstillinger, lige fra den udhugne Figur paa Jellinge-Stenen (før Aar 1000) indtil Middelalderens aller sidste Aar, eller — om man vil — lige til den Dag i Dag. Især henimod Middelalderens senere Tid blive de store Træ-Krucifixer i Kirkerne meget almindelige. For at nævne betydelige Exempler skal jeg anføre det gamle Kors med Frelserens Figur anlagt i Relief, fra det 13de Aarhundrede, i Sorøs Cistercienser-Kirke; dernæst den smukke, rundt udførte Figur af den Korsfæstede i Vadstenas Birgittiner-Kirke, omtrent fra Aar 1400; endelig det kolossale Krucifix fra Aar 1527, atter i Sorø). I disse tre Exempler se vi Overgangen fra den ældre Middelalders endnu rent skematiske Afskrivning af Formerne, som knap nok synes forfrisket ved noget nyt Blik paa det naturlige Forbillede: Menneskeskikkelsen, til en Realisme, som i Begyndelsen fremtræder mildere og mere maadeholden (Vadstena), endelig til den seneste Middelalders rent umættelige Stræben efter at opnaa Indtrykket af gribende, slaaende Virkelighed, at ryste Beskuerens Sind og Sans ved den umiddelbare Nærhed af Gudmenneskets Pinsel og Lidelse. Denne Stræben forudsætter Naturstudier, thi uden saadanne opnaas ingen Illusion. Intet er fejlere end at opfatte -den Slags Lidelses-Billeder som fremgaaede af et rent „romantisk“ Naturfjendskab. Men Naturstudiet bliver unægtelig hængende i Overfladen, det gaar ud paa Hudens Enkeltheder, de svulne Aarer under den, Bloddraaberne udenpaa den. Blikket trænger ikke ind til Formens Kjærne, behersker ikke Legemsbygningen som Helhed; de mange illusoriske Enkeltheder bæres af et skrøbeligt Stillads, som gjør et !) Krucifixerne i Sorø ere afbildede efter omhyggelige Tegninger af J. B. Løffler i Danske Mindesmærker. Det ældste henføres af Høyen til omtr. Aar 1200, hvilket forekommer mig noget for tidlig. — Se forøvrigt: J. Kornerup, Om Middelalderens Fremstillinger af Kristus paa Korset, í Aarhøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie 1871.