Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12 Middelalderen. Den nøgne Figur.
Martyrium; hun staar mellem de to Tandhjul, afklædt indtil
Hofterne. Men Figuren er aldeles aabenbart tegnet efter en mandlig
Krop, kun hænger der to smaa Kvindebryster ned fra det ellers
rent mandlig formede Bryst.
Hvad Middelalderen ellers kunde præstere, hvor det gjaldt
den hele Figur og den nøgne Form, lærer man især af Malerier
og plastiske Figurer af Kristus paa Korset. Man kan opstille en
— ogsaa med Hensyn til Figurstilens Historie lærerig — historisk
Række af saadanne Fremstillinger, lige fra den udhugne Figur paa
Jellinge-Stenen (før Aar 1000) indtil Middelalderens aller sidste Aar,
eller — om man vil — lige til den Dag i Dag. Især henimod
Middelalderens senere Tid blive de store Træ-Krucifixer i Kirkerne
meget almindelige. For at nævne betydelige Exempler skal jeg
anføre det gamle Kors med Frelserens Figur anlagt i Relief, fra
det 13de Aarhundrede, i Sorøs Cistercienser-Kirke; dernæst den
smukke, rundt udførte Figur af den Korsfæstede i Vadstenas
Birgittiner-Kirke, omtrent fra Aar 1400; endelig det kolossale Krucifix
fra Aar 1527, atter i Sorø).
I disse tre Exempler se vi Overgangen fra den ældre
Middelalders endnu rent skematiske Afskrivning af Formerne, som knap
nok synes forfrisket ved noget nyt Blik paa det naturlige Forbillede:
Menneskeskikkelsen, til en Realisme, som i Begyndelsen fremtræder
mildere og mere maadeholden (Vadstena), endelig til den seneste
Middelalders rent umættelige Stræben efter at opnaa Indtrykket af
gribende, slaaende Virkelighed, at ryste Beskuerens Sind og Sans
ved den umiddelbare Nærhed af Gudmenneskets Pinsel og Lidelse.
Denne Stræben forudsætter Naturstudier, thi uden saadanne opnaas
ingen Illusion. Intet er fejlere end at opfatte -den Slags
Lidelses-Billeder som fremgaaede af et rent „romantisk“ Naturfjendskab.
Men Naturstudiet bliver unægtelig hængende i Overfladen, det gaar
ud paa Hudens Enkeltheder, de svulne Aarer under den,
Bloddraaberne udenpaa den. Blikket trænger ikke ind til Formens
Kjærne, behersker ikke Legemsbygningen som Helhed; de mange
illusoriske Enkeltheder bæres af et skrøbeligt Stillads, som gjør et
!) Krucifixerne i Sorø ere afbildede efter omhyggelige Tegninger af J. B. Løffler
i Danske Mindesmærker. Det ældste henføres af Høyen til omtr. Aar
1200, hvilket forekommer mig noget for tidlig. — Se forøvrigt: J. Kornerup,
Om Middelalderens Fremstillinger af Kristus paa Korset, í
Aarhøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie 1871.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jun 12 11:19:25 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/sergthorv/0030.html