Statuen af Diomedes. 37 Blik, som om han spejdede efter, om en Fjende mulig skulde nærme sig; det dragne Sværd holder han kampberedt, idet den sænkede højre Haand med anspændt Kraft griber om Hjaltet; med venstre Haand, der er indhyllet i Kappen, bærer han det lille Pallas-Billede. I Terracotta-Modđellen er Situationens Spænding, der sammentrænger Módet i Heltens Hjærte, stærkere fremhævet: hans Gang er mindre hurtig, Udtrykket mindre spejdende, fra Aasynet lyner en Trusel eller Udfordring, som i Sandhed er prægtig at skue. Desuden ejer Kunstakademiet i Stockholm en Afstøbning over den i større Maalestok (omtrent tre Fjerdedele af den naturlige Størrelse) gjennemførte Statue, om hvilken Sergel i Selvbiografien siger, at den udført i Bronze kom til Lord Talbot i England. I Henseende til Opfattelsen af Motivet slutter dette Exemplar sig ganske til Terracotta-Modellen i Museet. Da Canova i Thorvaldsens Jason anerkjendte wun stilo nuovo e grandioso, vidste han maaske ikke, at der en Menneskealder tidligere af en anden Hyperboræer, som han dog personlig havde lært at kjende, var givet et meget mærkeligt Fingerpeg i samme Retning. Til fælles have Thorvaldsens Jason og Sergels Diomedes i Modsætning til de italienske Heltefigurer en ædel og virkelig mandig Stolthed, der i Thorvaldsens Figur fremtræder roligere, mere afkølet, mere salvet med Skjønhed og kranset med Hæder efter den vundne Sejr, medens Sergel i sin Figur har anslaaet Heltemodets Tone med en stærkere, mere dirrende Klang; hans Helt er endnu ikke færdig med Bedriften. Desuden have de noget til fælles i Holdningen og Linjerne. Skarpe Øjne have endnu i Thorvaldsens Jason gjenfundet Spor af Paavirkning fra den belvederiske Apollon *); i Sergels Diomedes er denne Paavirkning langt tydeligere og er allerede stærkt fremhævet af Nyblom. Man kan omtrent sige, at Diomedes staar midt imellem Apollon og Jason. At Thorvaldsen skulde have kjendt Sergels Figur, dertil kjender jeg ikke noget bestemt Spor; men Sergels fortrolige Venskab med Abildgaard saa vel sonm hans gamle Berømmelse i Rom giver et vidt Spillerum for Muligheder. I hvert Fald høre Diomedes og Jason (ligesom Canova’s Perseus og Hektor) til den samme kunsthistoriske Traad, idet Sergel — saa vidt mig bekjendt — først knyttede den moderne Opfattelse af den antike Helt til den belvederiske Apollon. 3) S. Jacquemont i Revue des deux mondes, 1879, Septbr.—Oktbr.