40 Sergel. man nu ser den i Nationalmuseet, er den desuden i paafaldende Grad ude af Ligevægt, hvilket vel til Dels, men neppe helt, kan komme deraf, at den har været sønderbrudt og atter er sammenføjet. Denne Fejl er afhjulpen i det større Exemplar, hvoraf der er Afstøbning i Kunstakademiet; her er Formen desuden atter kraftigere anlagt, idet Sergel har skiftet Forbillede og dannet sine Forestillinger om Helteformen nærmest efter de kolossale Dioskur-Statuer paa Monte-Cavallo, der jo virkelig ogsaa i den efterfølgende Tid bleve betragtede som de rette Mønstre paa den antike Heltetype. Fødderne ere kortere og stærkere. Men med alt, hvad der kan være vundet ved den nye Gjennemarbejdelse, er Formen dog ikke allevegne fri for noget karakterløst og udstoppet; der er desuden en kjendelig Skævhed i Skuldrene, den venstre er for smal). I Selvbiografien omtaler Sergel blandt alle sin Samtids Kunstnere, som han har kjendt, med den højeste Ros Maleren Julien de Parme: han var den eneste, som var Mester for den store historiske Stil, værdig at male Homerus. Disse Ord kaste et interessant Lys over, hvad det var som Sergel satte højest i Kunsten. Dog spiller det Homeriske Helte- og Gudeliv i hans egen Produktion en mindre fremtrædende Rolle, end man efter dem skulde have ventet. Man kan til denne Retning henregne baade Statuen af Dio- medes og en Skitse til en Gruppe af Kentavren Chiron, som lærer den unge Achilleus at kaste med Lanse, uagtet Motiverne til dem strængt taget ikke ere tagne fra Homers Tekst. Interessantere, og tillige mere Homerisk, end den sidstnævnte Skitse er en anden, til ` en Statue af Achilleus, som, efter at Agamemnons Herolder have bortført Briseis fra hans Telt, kaster sig i Harm og Fortrydelse paa Strandbredden og med udstrakte Arme klager for sin Moder, ?) Det er min Ven, det svenske Akademis forhenværende Elev, nu dets Professor, Billedhuggeren John Børjeson, som jeg har at takke for Kjendskabet til Afstøbningen af det større Exemplar, som andre Forfattere om Sergel have ladet upaaagtet. I Akademiet findes ogsaa en formindsket Kopi efter en af Dioskurerne paa Monte Cavallo; Börjeson paastaar, at der er en gammel Tradition for, at den er udført af Sergel, og vil genkjende hans Haand i Udførelsen. En bestemt Bekræftelse herpaa har jeg ikke kunnet tilvejebringe. Sagen, som slet ikke er ligegyldig for Plastikens Historie, er en Undersøgelse værd.