Sergel og Thorvaldsen. 75 hvilke man hurtig finder de klare og konsekvente Linjer, der omskrive Profilen af Mesterens Fysiognomi, maa man ved Sergel ængsteligere stave sig frem fra den ene enkelte Figur til den anden. Han er mere en ny Mand lige overfor enhver ny Opgave. Derfor er det ogsaa vanskeligere at tegne et samlet psykologisk Karakterbillede af ham som Kunstner. Det er aabenbart, at Sergel aldrig fandt den overordenlige indre Sikkerhed i sin Kunst, som betegner Thorvaldsen: han var og blev mindre afgjæret og afklaret end denne. Vi have allerede nævnet Træk af Sergels Produktion, som ligge temmelig nær ved det raa — ikke i den kunstneriske Gjennemførelse, thi deri er han aller mindst raa; men i Følelsen, Meningen. Den stærke Kunstnerdrift, det glimrende Talent forbinder sig undertiden med en uoptugtet, grøn Cynisme. Men paa den anden Side faa netop ogsaa hans ædleste og reneste Frembringelser en egen Tiltrækning ved den uroligere, men ogsaa varmere, hedere Sjæl. hvorfra de ere udgaaede. Denne diable au corps, dette t. m. t. d. — en Kategori, hvormed Sergel har beriget Æsthetiken, og som det skal være yderst vanskeligt at omskrive i andre —, disse gjærende Safter, i Sergels Væsen meddele hans Værker en Ild, en Energi, et sammentrængt Liv, en Sansefriskhed, som han har forud for den store, rolige, kontemplative Thorvaldsen. Thorvaldsen er den overlegne, fordi han er den større i det større. Sergel har sit Fortrin deri, at han er den større i det mindre, det enkelte. Maaler man deres hele Produktion, Betydningen af, hvad de som Kunstnere have naaet til at udtale, træder Sergel aldeles tilbage. Maaler man deres Figurer som Helheder enkeltvis mod hinanden, kunne enkelte af Sergels godt udholde Sammenligningen, eller endog trodse den; og anlægger man Behandlingen af det enkelte Parti som Maalestok, er Sergel ubetinget den mærkeligste, ikke alene i Sammenligning med Thorvaldsen, men med alle Kunstnerne fra den ny-klassiske Periode: Canova har ikke hans Soliditet og klare Stil i Formen, David har ikke hans Adel og Skjønhedssans. Men Sergel hører ogsaa til dem, hvis Værker trænge til at ses og vurderes i den højeste Gjennemførelse; de mere let henkastede Kompositioner blandt hans Tegninger frembyde forholdsvis mindre Interesse.