Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98 Germansk og klassisk.
Det interessante og mindeværdige ved Fænomenet er, at det
saa klart beviser, at Interessen for Menneskeskikkelsen her var en
Interesse paa anden Haand, og desuden indskrænket til de Sam- -
fundslag, som forud havde Museums- og Galleri-Erfaringer.
III.
Kunstnerinderne i Attitudefaget vare, som vi have set, af
nordisk Herkomst, og deres Publikum var overvejende nordisk.
Men de digteriske og kunstneriske Ideer, hvoraf denne Kunstart
øste sine Æmner, vare sydlandske: Homer, de græske Tragikere,
antike Statuer, Relieffer, Vasemalerier og Vægmalerier, Rafael og
Guido Reni (der den Gang endnu gjaldt for en meget stor Kunstner).
Det var desuden Nordboernes Ophold i Syden, som først ret gav
dem Smag for hine „levende Billeder“. Saa karakteristiske som
disse nu end ere for den nordisk-germaniske Klassicisme fra hin Tid,
er der dog noget, som har en endnu langt mere omfattende
Betydning for den, nemlig de rejsende Nordboeres Betragtning
af det italienske Folk. :
Det ejendommelige herved kunde maaske kortest og nøjagtigst
udtrykkes saaledes, at man ikke opfattede Italienerne som
Mennesker, men som Menneskefigurer. Det italienske Folk var i
Nordboernes Øjne et Folk af Modeller. Det være langt fra os at
nægte, at Kunstnere og Kunstelskere nord-fra mangen Gang ere
komne i et virkelig medmenneskeligt Forhold til Italienere; men
det var dog ikke det, man kom for. Man kom udtrykkelig til
Italien og levede dernede — undertiden hele sit Liv — i den rent
æsthetiske Hensigt at sé ikke alene paa Kunstværkerne, men ogsaa
paa Folket, og for kunstnerisk at benytte, hvad man saa.
Modeller — naar man tager Ordet i snævrere Betydning om
de Mennesker, som gjøre det til deres Levebrød at være Forbilleder
for Kunstnernes Figurstudier — udgjøre ikke nogen videre anset
Klasse af Samfundet. De afmales vel som Guder, Heroer, Engle,
Apostle, ja Vor-Herre selv; men de gjælde selv knap nok for
Mennesker: bag det smukke Ydre, der udgjør deres hele Existens, ligger
en indholdstom og kummerlig Tilværelse. Men dette er en moderne
og realistisk Betragtning, som man i Perioden omkring 1800
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jun 12 11:19:25 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/sergthorv/0116.html