Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130 Thorvaldsen.
stærk tragisk Følelse, Luzerner-Løven, der endnu i Døden vogter
Kongeskjoldet, til Minde om Ludvig den sextendes Schweizergarde.
Fra Danmark under Frederik den sjette modtog han en
Mængde tildels højst betydningsfulde Opgaver. Det Publikum, der,
især i Rom, mest i Egenskab af private Personer, der elskede
Kunsten og dyrkede det aandelige Liv for dets egen Skyld, bar hans
Kunst, er saa omtrent repræsenteret i hans talrige Portrætbyster.
Det er en Samling Mennesker, hvis Natur er æltet af fint Ler og
som bære en fin Dannelses Præg: Digtere, Kunstnere, Skjønaander,
Mæcenater, rige rejsende Englændere med deres smukke Døtre,
italienske, tyske, polske, russiske Fyrster og Fyrstinder, Aands-,
Adels- og Penge-Aristokrater rundt omkring fra, dog naturligvis
mindst fra Frankrig, da dette Land havde sin egen Kunstverden.
Under slige Forhold udviklede sig det idealt indhegnede
Fantasiliv, som danner den indre og bløde Kjærne i Thorvaldsens
Kunst. Her træffe vi de egenlige Indbyggere af Fredens Land, af
det nye Arkadien.
De Figurer af den antike Ideal-Verden, hvis Karakter er Vælde
og Herskermagt, spille dog kun en lidet fremtrædende Rolle i hans
Kunst; og hvis det ikke netop var blevet ham overdraget at
symbolisere den kongelige Enevælde og Enevisdom i Danmark, vilde
Titanen Prometheus og den.ærværdige Æskulap slet ikke findes i
den, og Jupiter og Herkules, Minerva og Nemesis være endnu
sjældnere, end de ere. For det højere Regeringsliv paa Olympens
Top foretrækker han, naar han selv maa vælge, ubetinget de smaa,
intime olympiske Hofhistorier lidt lavere nede, især saadanne, hvor
Venus eller Amor eller Muser og Gratier ere ĦHoved-Figurerne.
Endog selve Kunstnergudens, Vulkans, store Statue (1838)
modellerede han egenlig kun — saa nær Ideen end ellers maatte
ligge ham — som Led af en paatænkt Cyklus, hvis Grundmotiv
og Bestanddele vare givne ved det langt tidligere Relief af Mars’s
Besøg i Vulkans Smedie. Ellers er det aldeles overvejende ganske
ungdommelige eller kvindelige og barnlige Skikkelser, som befolke
hans mythiske Verden. Til de Figurer fra det olympiske Hof, som.
han fremdrager med fortrinligt Held, hører Tyendepersonalet,
Mundskjænken Ganymed, den unge Tærne Hebe og Budbringeren
Merkur.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jun 12 11:19:25 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/sergthorv/0148.html