138 : Thorvaldsen. hans Liv myldre den Slags Figurer fra ham, og inden sin Død faar han med sin Modellerstok næsten skrevet en hel Æsthetik, der indeholder mange fine og mange i Sandhed skjønne og ophøjede Tanker. Den senere Del af hans Liv falder jo ogsaa sammen med en stærkt æsthetisk Tidsperiode og medførte for hans Vedkommende bl. a. Bestillinger. paa Monumenter over den moderne Tids største Digtere. Saadanne Bestillinger kom ganske vist fra Begyndelsen af rent udenfra til ham, og traf ham ikke synderlig forberedt, hvad Kjendskab til de paagjældende Digteres Værker og poetiske Karakter angik. Hans geniale og dybt intrængende Opfattelse forstod imidlertid at hjælpe sig godt frem med mærkværdig Lidt: Kestner fremhæver træffende, hvor godt den „Poesiens Genius“ som han har ' anbragt paa Fodstykket til Schillers Monument, stemmer med Indtrykket af et Schillersk Digt. Han opnaaede endelig ogsaa at faa selve Digterfigurerne ind i sin Idé-Kreds. I denne Henseende er hans dejlige og aandfulde Frise fra 1832, Toget til Parnasset, meget betegnende, Efter Apollo og Muserne følger den blinde Homer med sin ledende Genius; og Thorvaldsens Tanke var egenlig den, at alle Tidsaldres store Digtere skulde slutte sig til Toget: hele Frisen skulde kunne blive „en Mil lang“, som han sagde. Her ser vi, hvorledes Thorvaldsen selv knyttede sin senere Periodes reale og moderne Opgaver til sit tidligere Livs rent ideale og antike. Vi kunne forestille os hans tankefulde Schiller, over hvis bøjede Hoved Inspirationen synes at hvile som Noget af en Lidelse, Noget, der er Manden selv for stort, og hans Goethe (Skitsen af den staaende Figur), der bøjer Hovedet over Papiret med mere kunstnerisk Herredømme og Overlegenhed, vandrende med i det lange. Tog. Hvor Livets Tyngdepunkt laa for Thorvaldsen og for det, som han repræsenterede, angives ogsaa deraf, at Sejrsgudinden, Viktoria, ikke mindre forherliger Poesiens og Kunstens Arbejder end Heltelivets, og at han lige saa vel smykkede Digternes som Krigernes Monumenter med hendes Billede. Og hvad selve Figuren angaar, ligner hans Viktoria for det meste stærkt de fredelige Muser. Han har vel paa et bestemt Punkt knyttet sin Opfattelse af Sejrsgudinden til den stramme og militære romerske Relief-Figur af Viktoria, der skriver paa Skjoldet, som findes paa Trajanssøjlen; men med det samme som han har opnaaet en roligere og mere