Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den store Kristus-Statue. 169
kristelige, dette er det ikke vor Sag at dømme om. Lidelsens Mærker:
Naglegabene i Hænder og Fødder og Spydgabet i Siden have herved
egentlig Intet at betyde; de kunde udslettes, uden at Figuren derfor
var eller sagde andet, end den nu er og siger. De vedkomme
ikke'dens plastiske Væsen.
Hvad Legemets Bygning og Form i det hele angaar, har
Thorvaldsen givet sin almindelige ideale Type. Ethvert Forsøg paa
realistisk Karakteristik af, hvad Kristus var som jordisk og historisk
Figur, vilde jo være ganske uforenelig med hans Mening med
Statuen og overhovedet slet ikke ligge for ham. Og lige saa lidt har
han indladt sig paa at give Billedet af en romantisk Zarthed, af en
Aand, hvis Rige slet ikke er af denne Verden; efter hans
Forestilling er Kristus tydelig nok en Magtskikkelse, hvis Rige, om del
end ikke er, saa dog skal blive af denne Verden. Naar man endog
gjentagne Gange har bebrejdet hans Figur altfor megen Styrke i
Bygning og Form, har man næppe taget Hensyn til, at den er
bestemt til at gjøre sig gjældende som Hovedfigur i et meget stort
Rum, og at dens Linier derfor maatte være akcentuerede med stor
'Pydelighed. -
Noget særlig kristeligt, noget, der ligesom betegner Kristus’s
Navn, kan man sige, at Thorvaldsen har givet i Statuens Hoved,
der slutter sig til den nedarvede Kristustype. Og til Trods for
den stærke Legemsbygning faar ogsaa Figuren som Helhed ved
Haarets og Klædebonnets Fald og ved Ansigtstrækkenes og
Stillingens Linier i Forening en egen udpræget Stil, en vis Spidsbuestil,
en Afglans af de mange, dengang for Kunstneren væsenlig nye
Indtryk af kirkelig, middelalderlig Kunst, som paa en genial Maade
have arbejdet sig sammen til en ny Enhed i hans Sjæl. Men deri
ligger dog kun et Forhold til den kristelige Kunst, som endnu
ikke afgjør, om det, som hans Figur siger, er Kristendom eller
ikke).
Det, som fra vort Standpunkt interesserer os, er, at det, som
Thorvaldsens Kunst udtalte, saaledes som det er — kristeligt eller
1) For en væsenlig Del har jeg udtalt det, som ovenfor er sagt om
Kristusfiguren, i „Kristelig Kalender“ for 1871 („Thorvaldsens Fremstilling af Kristus“).
Jeg antager imidlertid, at min Fremstilling her, skjønt mindre udførlig, dog
ved at indordne Figuren blandt Thorvaldsens hele øvrige Produktion, giver
en langt nøjagtigere Forstaaelse af dens Væsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jun 12 11:19:25 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/sergthorv/0187.html