Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MARIAS REGJERING I SKOTLAND 1561—65. 59
mig at befale nogen at adlyde mig eller tillade Undersaatter at gjøre,
hvad de vil. Mit Ønske er, at Fyrster og Folk adlyder Gud, som
har sat Fyrsterne til at beskytte sin Kirke«. »Men — sagde MARA —
Deres Kirke er ikke min; jeg vil beskytte den Romerske Kirke,
som jeg mener er Guds sande Kirke«. »Deres Mening er ingen
Grund; hvad De, Madame, maatte tænke, gjør ikke den Romerske
Skjøge (that Romane harlot) til Christi rene Brud. Forundre Dem
ikke, Madame, at jeg kalder Rom en Skjøge. Jeg tilbyder mig
at bevise, at Jødernes Kirke, som korsfæstede Kristus, ikke var saa
vanslægtet fra den Lov, som Gud gav Moses og Aron, som den
Romerske Kirke har udartet fra den rene Religion, som Apost-
lerne prædikede«. Maria svarede sagtmodigt: »Min Samvittighed
dømmer anderledes«. »Samvittighed, Madamec, svarede han, » trænger
Kundskab, og jeg frygter, De ikke har den rette Kundskab«. Mara:
»Jeg har dog hørt og læst megete. Knox: »Saa gjörde ogsaa
Jøderne, som korsfæstede Christus Jesus; de havde læst baade Loven
og Profeterne og hørt dem forklare efter sin Vis. De har vist ikke
lært andet end hvad Paven og hans Kardinaler har tilladte — og
han tilbød sig at forsvare sin Tro ligeoverfor enhver Papist. Han
fik Afsked med et Løfte herom, — Mødet kom dog ikke istand.
Knox har selv fortalt denne Samtale med disse Ord, og at han
har været saa grov, som han selv siger, — ved at sammenligne
hende med NERO og med Jøderne — fremgaar af et Brev, som
LETHINGTON skrev til England; her udtaler han Ønsket om, at
Knox havde været mindre grov, og roser Dronningen for hendes
Selvbeherskelse og Klogskab »udover hendes Aar« (hun var endnu
i sit 19de Aar).
Aaret efter, da HuntLys Opstand var beseiret, fandt Knox, at
nu var Tiden inde til ogsaa at afskaffe Messen og samtidig alle andre
Djævelskunster ved Hoffet: Dans, Vers og verdslig Musik. Det
fortaltes, at Dronning Marta en Dag, hun havde faaet Ffterret-
ning fra Frankrige om det første Sammenstød mellem Hertugen
af GUISE og Hugenotterne (Blodbadet i Vassy), havde holdt Bal
og danset til over Midnat. Da havde Knox næste Søndag holdt
en voldsom Prædiken mod Fyrster, som fordærvede sit Folk, og
gjort Hentydninger til Dronningen. Det krænkede hende; Knox
blev indkaldt, men paastod at være bagvasket og tilbød at holde
Prædikenen om igjen for hende. Det tog Dronningen imod og
hørte ham uden at blinke, endog med Interesse. I Prædikenen
fordømte han ikke helt Dans, men man skulde ikke forsømme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
