- Project Runeberg -  Maria Stuart. Otte Forelæsninger /
88

(1891) [MARC] Author: Gustav Storm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

88 MARIA STUART.

første Del af Ægteskabet. Dveroc søgte at gjøre ham indlysende,
at efter den Krænkelse, Dronningen havde lidt ved ham, kunde
han ikke vente det, men maatte nøie sig med den Ære og de
Fordele, han nød som Konge og Ægtemand. Darnrev erklærede
nu, at han havde besluttet at forlade Skotland. Derom filt: Dron-
ningen selv et Brev fra DarnrLeys Fader (29de September); hvis
hun havde været ligegyldig for ham eller ønsket at blive ham
kvit, havde hun nu bare at lade ham reise. Men hun sammen-
kaldte strax samme Dag Statsraadet for at drøfte hvad der skulde
gjøres for at faa ham bort fra denne Plan. Medens endnu Stats-
raadet sad sammen, rygtedes det, at DArNLey pludselig var kom-
met til Edinburgh. Dronningen kaldte ham til sig, beholdt ham
Natten over og forsøgte at faa vide, hvad han havde at beklage
sig over; men Darnsrevy vilde intet sige hende. Den næste Dag
indfandt Statsraadet sig med den franske Gesandt for at tale med
DARNLEY i Dronningens Overvær. JOHN LESLIE, nu Biskop af
Ross (S. 38), spurgte DARnLEY, hvorfor han vilde reise. Intet
Svar. Dronningen greb Darnreys Haand og bad ham sige Sand-
heden, hvis 2 havde krænket ham; han skulde ikke spare hende.
Intet Svar. De forsamlede Lorder udtalte, at de forstod af den
Maade, hvorpaa han havde taget imod dem, at han følte sig ilde
behandlet af dem, og bad ham lade dem faa vide, hvormed de
havde krænket ham; de vilde gjøre alt for at stille ham tilfreds,
og de var sikre paa, at over Dronningen havde han ingen Grund
til at klage. Dveroc forestillede ham, at hans Afreise vilde skade
enten hans egen eller Dronningens Anseelse: hvis han havde skjel-
lig Aarsag til at forlade Landet, rammede det Dronningen; hvis
ikke, vilde det ikke være til Hæder for ham selv. Endelig erklæ-
rede DArnLey, at over Dronningen havde han ikke Grund til at be-
klage sig. Dermed mente Lorderne at maatte nøie sig og bad
Dronningen give sig tilfreds. Da Mødet hævedes, sagde DArnLey:
»Farvel, Madame, De skal ikke paa lang Tid se mig igjen« og
gik bort. Han drog nu til sin Fader i Glasgow; men snart ryg-
tedes det atter, at han forberedte sin Afreise. Ved Hoffet troede
man dog, det hele var en tom Trusel, og Dveroc skriver hjem:
»Han har endnu ikke indskibet sig, men vi hører fra Dag til Dag,
at han fremdeles holder fast ved sit Forsæt og har et Skib lig-
gende rede. Det er vanskeligt at tro, at han kan vække nogen
Uro, thi ingen i hele Riget, fra den høieste til den laveste, tager
mere Hensyn til ham, end Dronningen ønsker. Jeg saa ikke nogen-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 19:35:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sgmstuart/0102.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free