Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MARIAS AFSÆTTELSE, FLUGT OG FÆNGSLING. 143
England, men til Frankrige, hvor man haabede sikkert paa Under-
støttelse.. Men Marsa havde sat sin Hu til Et1saretns Løfter og
viste dem den Diamantring, hun bar paa sin Finger, som Tegn
paa hendes Venskab. Hun skrev r15de Mai et Brev til Dronning
ELISABETH, at hendes Undersaatter nu havde ganske jaget hende
ud af hendes Rige og reduceret hende saaledes, at »næst Gud har
jeg intet andet Haab end Dem. Tillad mig derfor at besøge Dem
og berette om mine Sager. Jeg beder Gud om at han vil give
mig Udholdenhed og Trøst, som jeg venter at modtage ved Deres
Hjælpe. Samtidig lod hun gjennem Lord HErRIES forespørge hos
Guvernøren i Carlisle om Adgang til at betræde den engelske
Grænse; men inden hun fik Svar paa denne Forespørgsel og paa
sit Brev til ELISABETH, lod hun sig allerede 16de Mai i en Fisker-
baad sætte over Solwaybugten med et Følge af 18 Personer og
landede samme Dag ved Workington paa engelsk Grund. Fra
Workington skrev hun den r17de med egen Haand til Dronning
ELISABETH ct (bevaret) Brev, som kortelig beskriver hendes Hæn-
delser og ender med den Appel: »Det er min alvorlige Bøn, at
Deres Majestæt lader mig hente saa snart som muligt, thi jeg er
i en ynkelig Tilstand ikke blot som Dronning, men som Dame.
Jeg har intet med mig uden de Klæder, i hvilke jeg har reddet
mig; jeg har redet 60 Mil den første Dag og siden har jeg kun
vovet at reise om Natten, som jeg skal fortælle Dem mere om,
naar De, som jeg haaber, har Medlidenhed med al min Ulykke.
Den engelske Grænsevogter tog imod den skotske Dronning
med al den Respekt, som skyldtes hende, og ledsaget af en Skare
Adelsmænd, som havde indfundet sig for at hilse hende, blev hun
faa Dage efter ført til Carlisle. Her kom der fra Dronning
ELISABETH, som imidlertid var bleven underrettet, et trøstende Brev
til Marta med Løfte om Venskab og Hjælp, og samtidig naaede
Bud til Carlisle, at man der skulde modtage og behandle Marr
som det sømmede sig. Den fornemste Dame i Northumberland,
Lady Scrore (Søster af Hertugen af Norfolk), og andre Damer
maatte - indfinde sig for at gjøre hende sin Opvartning; Lord
SCROPE og Kammerherren Sir Fr. Knorrys stilledes til hendes
Tjeneste som den engelske Dronnings Repræsentanter, og MARIAS
Undersaatter fik fri Adgang til hende, saa at mange af hendes
skotske Tilhængere samlede sig om hende. Forsaavidt var alt
vel; men saasnart som Mara i Breve til ELISABETH bad om at
blive ført for Dronningen selv eller om Hjælp til at undertrykke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
