- Project Runeberg -  Maria Stuart. Otte Forelæsninger /
170

(1891) [MARC] Author: Gustav Storm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

MARIA STUART.

Søns) Arverettigheder til England — og i dette Punkt blev hun
altid støttet af Frisapern — eller naar hendes personlige Ære
blev angrebet. Berømt blev i den Henseende hendes Kamp for
at rense sin Ære, da det opkom et Rygte om, at Jarlen af SHrEWSBURY
stod i et fortroligt Forhold til hende. Lady SHREWSBURY var
kommen i Strid med sin Mand og hevnede sig paa ham ved først
at stikle paa, at han havde forelsket sig i Dronningen, som hun i
Breve til ham kalder »your love«; derpaa gik hun videre og spredte
Rygter ud om, at Dronningen havde i Fængslet havt Børn med
sin Vogter. Dette Rygte, som endog kom udenlands — helt til
Italien — og som begyndte at troes overalt, hvor man dømte
om Marra efter BUeHanans Nidskrift, naaede ogsaa til MArras
Øre. Hun greb strax energisk til at modarbeide det, krævede
Bistand af den franske Gesandt CASTELNAU og den franske Konge
og sendte sin Sekretær Nav til London for at paavirke ELISABETH;
ogsaa Jarlen af SHREWSBURY, som følte sin Ære som Adelsmand
krænket, forlangte en Undersøgelse, og det lykkedes dem at faa en
offentlig Æresopreisning: Lady SHREWSBURY og hendes Sønner
(Jarlens Stifsønner) maatte i Statsraadets og den franske Gesandts
Nærvær paa Knæ udtale, at det hele var »en falsk og ondskabs-
fuld Opdigtelsec, og afgive en skriftlig Erklæring, at Dronning
Marta »aldrig efter sit Komme til England havde opført sig ander-
ledes, end det sømmede sig for en hæderlig og dydig Dronning
og Fyrstindec. CASTELNAU, som indberetter dette til Frankrige,
tilføier, at han ved, at denne Erklæring »glæder den skotske
Dronning næsten lige saa meget, som om hun havde faaet sin
Frihed tilbage« (15de November 1384.

Et interessant Vidnesbyrd om Marras inderste Tanker i disse
Aar har vi i de mange allegoriské Deviser, hvormed hun udstyrede
de Broderier og andre Haandarbeider, som hun udførte eller lod
udføre i Fængslet. Paa et Sengeteppe, som endel Aar efter
hendes Død omtales af Sir Wittiam Drumwonp i et Brev til
BEN JONSON, læstes bl. a. forskjellige Anagrammer af hendes Navn,
som »$a veriu mattire« og »verttas armata« (3: Sandhed er mit
Vaaben); ved et Æbletræ, som voxede i en Tornebusk, stod per
vincula crescit (det voxer i Fangenskab); ved et Lykkehjul med to
Kvinder, den ene med den krigerske Lanse [ELISABETH], den
anden med et Fredens Symbol [hun selv], læstes: Fortune comites
(de er sammenknyttede i Skjæbne), og ved et Skib, hvis Mast var
knækket og falden i Søen, stod: nunguam nisi rectam O: i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 19:35:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sgmstuart/0184.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free