Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198 MARIA STUART.
for at faa Sandheden frem, lovede at »en anden Forsamling skulde
sammenkaldes«, og tog selv Ledelsen af Forhandlingerne, som
derved kom i roligere Gjænge. Denne Dag drøftedes især MARIAS
Brev til de landflygtige Katholiker; men af dem kunde blot bevises,
at hun støttede sig til fremmede Fyrster og haabede Hjælp fra
dem, hvilket hun hævdede som sin legitime Ret. Man kom derved
ind paa hendes Forhold til de engelske Katholiker, og hun anklagede
her den engelske Regjering for, at den forfulgte Katholikerne for
deres Tro, men gav det Skin af politiske Aarsager; hun mindede
da om, at medens hun var i sit eget Rige, havde hun ikke for-
fulgt nogen for sin Religion, men forsøgt at vinde alle ved Ven-
lighed og Mildhed, og det var Grunden til hendes Ulykke, da
hendes Undersaatter havde misbrugt hendes Godhed. Og hun kom
atter tilbage til at kræve en upartisk Domstol, at man skulde give
hende, som ikke kjendte de engelske Love, en Advokat, eller ogsaa
tro hende, som Dronning, paa hendes Ord. »Se her, Mylords —
sagde hun, idet hun pegte paa Diamantringen paa sin Pigger —
se paa dette Vidne om Kjærlighed og Beskyttelse, som jeg fik af
Eders Dronning. Se vel paa det! Stolende derpaa kom jeg blandt
Eder; I ved ale, hvorledes jeg er bleven beskyttet«.
Kort efter trak Dronningen sig tilbage, idet hun hilsende til
alle sagde: »Jylords og mine Herrer, min Sag staar i Guds Haandc.
Kommissærerne maatte forlade Fotheringhay samme Dag, idet en
Ordre fra Dronning ELISABETH, som BURLEIGH lagde frem, kaldte
dem til Westminster. Her traatte Kommissærerne atter sammen
den 25de Oktober, denne Gang som Domstol. Man gjennemgik
Dokumenterne, og man forhørte atter NAU og Curte. Disse skal
her have gjentaget sine Bekjendelser, og CUrLE skal nu have sagt,
at MARrrA havde brændt baade BABINGTONSs Brev og sit eget Svar;
men begge har senere protesteret mod Sandheden af disse Paa-
stande, og disse Bekjendelser vovede man ikke at lægge frem for
Marta. Alligevel blev hun dømt af de 36 tilstedeværende Dom-
mere; kun en, Lord Epw. Zovucu, vovede at erklære hende uskyldig i
Mordplanen. Dommen lød paa, at Marta, »som kaldte sig selv
Skotlands Dronning og paastod at have Arveret til England,
havde sammen med BABINGTON og ved sine Sekretærers Hjælp
lagt Planer til Dronning Etisarerus Ulykke, Død og Undergang«;
til Vidnesbyrd om, at det ene og alene var en politisk Dom,
erklæredes det, at Dommen ikke skulde skade Sønnens, den skotske
Konges Arveret til England, »som vilde blive i samme Stilling,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
