Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17
søge landet, var jo borte hele sommeren, og det var paa en ø mod
vesten, de fandt kornskuret.
Om Vinlands geografi siger Storm, at den i Grønlændingathottr
(Fl.) er høist dunkel. Dette er sandt, men den er ogsaa dunkel
i Hauksbok og i No. 557, 4to. Begge beretninger er uklare og
selvmodsigende. Saaledes hedder det i Hauksbok: "De fandt
bjørn (bjarndyr) paa den (øen) og kaldte den siden Bjarney, men
landet, Markland. Derfra seilede de langs med landet sydover en
lang stund og kom til et næs." Det var dette, de kaldte Kjalarnæs,
Ifølge de anførte ord var der altsaa sammenhængende land helt fra
Markland til Hop. Men senere hedder det: "Siden seilede de
(Thorhall Veidemand og hans følge) nordefter forbi
Furdu-strandir og Kjalarnæs og vilde krydse mod vest rundt næsset."
Og senere om Karlsefne: "De seilede nordover rundt
Kjalarnæs og bar saa mod vest." I Flatøbokens beretning om Leif ser
det ud, som om han kom til landets nordkyst. Men saa berettes
i det følgende om hans broder Thorvald, at han sendte mænd
langs vestkysten for at udforske landet. Han maatte altsaa befinde
sig paa eller nær landets vestkyst. Saa siges det, at han den
følgende sommer foer langs østsiden og nordsiden af landet. Ifølge
dette maatte han befinde sig paa sydkanten af landet, og herfra
reiste han altsaa først nordover langs østkysten og saa vestover
langs nordkysten. Vi ser altsaa, at hverken forfatteren i Hauksbok
eller i Flatøboken havde nogen klar forestilling om de ukjendte
landes geografi. Og det kunde de selvfølgelig heller ikke have.
Karter havde de jo ikke. Og beretningerne, sandsynligvis
misfor-staaede, havde jo gaaet fra mund til mund gjennem flere slegtled,
før de blev optegnet. —
Dette 4de afsnit af Storms "Studier" skal ifølge dets titel handle
om Hauksbokens og Flatøbokens beretninger om vinlandsreiserne.
Men det er merkværdigt, hvor liden brug han har havt for sagaernes
indhold og ordlyd. Han affærdiger indholdet af Flatøbokens
beretning med omtrent en side, idet han som sagt giver en aldeles
forvrængt og falsk fremstilling deraf, og nogen ordentlig
undersøgelse af Hauksbokens fremstilling foretager han heller ikke. Det
kunde ogsaa været noksaa resikabelt at gjøre det. Thi ved en
ordentlig undersøgelse kan det ikke undgaaes, at dens mange
skrøbeligheder kommer for dagen.
Storm behager sig i at kalde Hauksbokens beretning "den ældre
tradition". Hvis han havde sagt "den ældste skriftlige beretning, vi
kjender", saa havde det været rigtigt. Vi ved jo med absolut sik-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
