Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19
skadedes i foden, tog han dette, (aldeles i overensstemmelse med
tidens overtro,) for et uheldigt varsel og vilde ikke være med. Her
er et af berøringspunkterne med Hauksbokens beretning. Ogsaa
her fortælles at Erik skulde være leder for en færd til de ukjendte
lande. Men her er det Thorstein Eriksson, som ellers er
hovedmand for færden. Ogsaa her falder Erik af hesten. Men her
heder det, at han brød ribbenene og skadede armen i skulderledet.
Alligevel opgiver den gamle mand ikke reisen. Men han faar høist
eiendommelige samvittighedsskrupler. Ligesom Egil
Skallagrim-son har han nemlig før han drog hjemmefra skjult et skrin fuldt
af guld og sølv i jorden, og nu tror han, at han fik undgjælde for
dette og skikkede sin hustru bud, at hun skulde tage de gjemte
penge bort. Alt dette synes høist apokryfisk. Hvad hans hustru
angaar, da berettes der jo kort før, at hun ikke vilde have noget
med den fremdeles hedenske Erik at bestille, efter at hun havde
taget ved troen.
Erik begav sig altsaa hjem til Brattalid, og Leif gik ombord
med sine mænd. Af Bjarne havde han naturligvis faaet
underretning om, i hvad retning, han skulde seile, nemlig mod sydvest,
eller nøiagtig: syd-syd-vest. At komme fra Grønland til New
Foundland paa den maade kunde ikke være et saa merkværdigt
kunststykke, at der skulde være noget usandsynligt i det; og vi
behøver ikke, som en del kritikere, at falde i staver over, at Leif
ifølge sagaen ved at seile i den modsatte retning af Bjarnes kurs
først kom til det land, som Bjarne saa sidst. Paa grund af de flade
stenheller mellem søen og jøklerne indenfor kaldte Leif dette
land Helluland. De seilede tilhavs herfra og kom til et fladt,
skov-bevokset land med brede, hvide sandkyster. Dette kaldte de
Markland paa grund af dets skove. Herfra seilede de to døgn med
nordøstvind og kom til et tredie land. Her gik de i land paa en
ø, som ifølge hvad sagaen siger, laa nord for landet. Det berettes,
at de her fandt honningsød dug paa græsset; et af beviserne for
sagaens troværdighed; thi for det første vilde det vanskelig falde en
fortæller ind at opdigte saadant, og dernæst træffer man ifølge dr.
Webb, Antiquitates Americanae side 443, paa honningsød dug i det
sydøstlige New England. Fra øen gik de i skibet igjen "og seilede
ind i det sund, som laa mellem øen og det næs, som ståk fra landet
og gik mod nord, og de stevnede vestover forbi næsset." Vi kan
ikke af denne beskrivelse slutte noget med hensyn til stedernes
beliggenhed. Vi faar huske paa, at man ikke havde karter; og mange
misforstaaelser kan være opstaaet i tidens løb. Lad os ogsaa i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
