Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
at det ogsaa brugtes til at betegne et døgn. Det siges nemlig,
at Karlsefne paalagde de skotske folk at løbe sydover og undersøge
landets natur og komme igjen inden "tre døgr" var tilende. Skal
vi antage, at hermed menes halvanden dag?( !) Det synes ikke
rimeligt. Saa berettes siden, at da tre "dagar" var forløbne, kom
de tilbage. Det kan vel ikke godt antages, at de var borte dobbelt
saa lang tid som var dem paalagt.
Det berettes, at strandene syd for Kjalarnæs var lange og
sandede, og de reisende kaldte dem Furdustrandir
(Forundringsstran-dene), "fordi det var langt at seile med dem." Derefter blev
landet gjennemskaaret af bugter. Efter beretningen om Hake og
Hekja siges det, at Karlsefne og hans følge seilede videre, og at
de stod ind i en bugt med deres skibe. Ved mundingen af bugten
var en ø, som de paa grund af de sterke strømninger om øen
kaldte Straumøy, og bugten kaldte de Straumfjord. Paa øen var
der en masse fugle og æg. De reisende bragte ladningen fra deres
skibe iland og nedsatte sig der. Her først berettes det, at de
havde "alskens fæ" med sig. Det siges, at landet var fagert, og
at de tog sig ikke andet for end at undersøge landet om sommeren.
Under dette har de naturligvis ogsaa søgt efter druer eller
vinranker. Men der nævnes ikke et ord om, at de to skotske løbere
har været dem til nogen hjælp i denne henseende. Og dog er det
noget, som siger sig selv, at om der end ifølge beretningen ikke var
druer i denne egn, saa maatte dog de to skottere, der angivelig
havde fundet baade druer og selvsaaet hvede, have kunnet give
anvisning paa, hvor man skulde søge dem.
Under deres arbeide med at undersøge landet havde opdagerne
glemt at forberede sig for vinteren. Denne blev meget streng.
Fisket tog af, og de kom til kort paa føden. "De bad til Gud om
føde, men den kom ikke saa hurtigt, som de ønskede. Da
forsvandt Thorhall Veidemand; de ledte efter ham i tre døgr og
fandt ham paa en fjeldpynt. Han laa der og stirrede op i skyen,
med munden og næsen aaben, og mumlede noget." Da de spurgte
ham, hvad han havde fore, svarede han, at det kom ingen ved.
Han samtykkede dog, da de bad ham gaa med dem hjem. Straks
efter kom der en hval, som de fangede. Den var af et slags, som
de ikke kjendte. Der blev kogt og spist af dens kjød, og de blev
alle syge. De har formodentlig efter sulten forspist sig. Det
lader ialfald ikke til, at de gav kjødet skylden; thi Thorhall
sagde: "Hjalp ikke den rødskæggede mer end eders Krist?
Dette er min belønning for den vise, jeg gjorde om Thor den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
