Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
andre steder har laant fra gamle "skipperskrøner", saaledes er
ogsaa her hans fremstilling farvet af en skipperskrøne om øer,
hvor der fandtes vinranker paa bakkerne og selvsaaede hvedeagre
paa det låve land. Men mens vi med god grund kunde have ventet,
at forfatteren skulde have beskrevet vinrankerne nøiere, saa er
der ingen grund til, at han her skulde nævne druer. Han omtaler
jo her blot, hvad de reisende fandt ved sin ankomst til stedet, og da
det er klart, at de ankom did tidlig paa sommeren, saa var der
selvfølgelig ingen druer.
"Hver bæk", siger sagaen, "var fuld af fisk". Da der i
Flatøbokens beretning nævnes laks, saa kunne vi næsten paa forhaand
vide, at der i Hauksbokens beretning maatte nævnes et andet
slags. I denne omtales, at opdagerne fangede helleflyndre. Der
er naturligvis ingen modsigelse heri. Der er eller har været
overflod af begge slags paa Nord-Amerikas østkyst. Den ene fortæller
har interesseret sig mest for laksen, den anden for helleflyndrene.
At der ifølge sagaen var "en stor mængde dyr af alle slags i
skovene" stemmer overens med, hvad historikeren Pal f rey beretter om
de mangfoldige arter af dyr i New England.
Da de reisende havde været paa dette sted en halv maaned og
"fornøiet sig", saa de tidlig en morgen ifølge Hauksbok "en stor
mængde", og ifølge no. 557, "ni" skindbaade, og ombord paa disse
blev der svunget træer, saa det hørtes som lyden af tærskestaver,
og de blev svunget i samme retning, som solen gaar. Karlsefne
undredes paa, hvad det skulde betyde, og Snorre Thorbrandsson
svarede: "Dette kan være et fredstegn; lad os tage et hvidt skjold
og holde mod dem," og saa blev gjort. De ankommende nærmede
sig da stranden og gik op paa land. I Hauksbok staar, at de var
"mørkladne" og i no. 557, at de var "smaa" mænd og af et
utække-ligt udseende. De havde stygt haar og store øine og var brede i
kinderne. De gav sig til der en stund og betragtede med forundring
de fremmede og "roede siden bort og sydover om næsset."
Naar vi ser hen til de mange afvigelser i enkeltheder i de to
beretninger om vinlandsreiserne, saa vil vi finde, at det er næsten
selvsagt, at de ogsaa maatte afvige fra hinanden angaaende maaden
for skrællingernes ankomst. Naar den ene saga beretter, at de
ankom tillands, maatte naturligvis den anden berette, at de ankom
tilvands. Det ser forresten sandsynligst ud, at de ialfald den
første gang kom roende, og at de vilde forvisse sig om de
fremmedes fredelige sindelag, før de forsøgte paa nogen handel, og
saaledes ikke dennegang havde varer med sig. Beskrivelsen af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
