Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6o
holde sig til de lande, som vedkommer os), at New Foundland
(Estotiland) ved 1390 skildres som et rigt kongerige med overflod
paa alle verdens herligheder, et land fuldt af guld og andre
metaller, beboet af et kultiveret folk med europæisk kultur, med
latinske bøger, et folk, som drev handel paa Grønland og derfra
fik pelsverk, svovl( !) og beg(!). Og søndenfor dette landet
Drogeo (altsaa Nova Scotia), producerende korn( !) og øl, med
stenbyggede byer og borge, med guldrigdom og skibsfart, for ikke
at tale om de sydligere lande! Vistnok har redaktøren meget
sindrigt lagt denne skildring i den frislandske fiskers mund, idet
han lader Antonio Zeno tage feil af veien til Estotiland og
komme til Grønlands sydspids, "Cabo di Trin", saa at denne intet
ansvar har for beretningen om Estotiland og Drogeo. Dette har
dog ikke reddet Antonio ganske, thi det er denne selv, som her
fortæller, hvorledes han ved Cabo di Trin træffer en røgspyende
vulkan, halvvilde folk af lav vekst og meget frygtagtige (altsaa
eskimoer!), der boede i huler, og i nærheden en stor flod med en
god havn, hvor der anlægges en by (altsaa ved Cap Farvel!). En
alvorlig undersøgelse paa grundlag af saadanne fantasier tror jeg
at turde spare mig."
Hertil er nu at bemerke, at man kan ikke uden videre helt ud
forkaste historiske eller andre beretninger, fordi om de ogsaa
indeholder bevislige opdigtelser. Hvis det var tilfældet, maatte
man forkaste en hel del historie. Spaniernes overdrevne
beskrivelser af den mexikanske civilisation beviser ikke, at der slet ikke
var nogen civilisation i Mexiko. Den berømte Champlain beretter
i sine reisebeskrivelser de mest absurde fabler. Men han har
alligevel givet saa naturtro beskrivelser af indianerne og deres
levesæt, at de kan ikke overtræffes.
Nærværende forfatter er imidlertid ikke i besiddelse af
dokumenterne om Zeniernes reiser og kan saaledes ikke ligesom
angaaende nordboernes vinlandsreiser have nogen selvstændig
mening derom. Men Amerikas skarpsindige historiker Fiske er
kommen til et andet resultat end Gustav Storm, og det kan være af
interesse at anføre en del af, hvad han siger i sit verk, "Discovery
of America". Det bør bemerkes, at Fiske havde læst Storms
afhandling, da han skrev.
Med hensyn til de omtalte "latinske bøger" og "befæstede byer"
bemerker Fiske: "Idet vi beklipper sætningen for dens
stortalenhed, kunde den ikke maaske betyde, at der var en stor landsby
befæstet med palisader, og at høvdingen havde nogle .bøger med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
