Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
druer paa en langt i syd liggende egn, og beretningen om pelsverk
paa lande langt mod nord. Hverken druer eller pelsverk, mener
han, findes i New England.
Som det sees af Palfreys beskrivelse, var der overflod af begge
dele. Han fortæller ligeledes, tvert imod sagaerne, at Karlsefne
ikke tænkte paa at kolonisere Vinland. At de indfødte lod sig
skræmme af Karlsefnes stud, finder han heller ikke troligt, vant
som han mener de var med bøfler og moskusokser! Ja, saaledes
staar der virkelig!
Han gjør ophævelser over, at der staar, at Freydis gjorde
aftale med Karlsefne, at der skulde være lige mange mænd paa de
to skibe, nemlig 30 paa hendes og 30 paa de to brødres. Det er
underligt, at det ikke faldt Laing ind, at "Karlsefne" er en
skrivefeil for de "to brødre".
I Hauksboks beretning er flere forvekslinger af navne. Saaledes
staar der afvekslende "Gudrid" og "Thurid" for Karlsefnes hustru.
Naar det berettes, at "Freydis" satte sig til modværge mod
skrællingerne, saa maa der enten menes Gudrid eller ogsaa fødtes der
to børn under Karlsefnes ophold i Vinland. Der staar nemlig, at
denne "Freydis" var "sen af sig", da hun paa denne tid var "eigi
heil" (frugtsommelig). Men ingen historiker har antaget, at der
fødtes andre børn i Vinland end Snorre, Karlsefnes søn. Den
angjældende kvinde maa altsaa have været Gudrid. Her har vi
altsaa atter et eksempel paa de mange forvekslinger i denne saga.
Ogsaa i beretningen om den olme stud er Hauksboks
beretning mindst sandsynlig. Ifølge begge beretninger blev
skrællingerne forskrækkede. Men ifølge Flatøboken gav de sig til at
handle med Karlsefnes folk, da skrækken havde lagt sig. Ifølge
Hauksbok, derimod, blev de saa fortørnede, fordi Karlsefnes stud
bæljede mod dem, at de den næste gang de kom tilbage, erklærede
krig og med vaaben, "øienforblændelse" og andet troldskab drev
Karlsefne og hans folk paa flugt. Flatøboken giver en rimeligere
grund for fiendskabet, nemlig at en af Karlsefnes folk dræbte en a f
skrællingerne, fordi denne prøvede at stjæle vaaben.
Hermed er naturligvis ikke sagt, at Hauksboks beretning i det
store og hele ikke er troværdig. Den fremfører en række af
kjendsgjerninger, der dels bekræfter, dels fuldstændiggjør Flatøbokens
beretning. Men der er liden orden i fremstillingen. Den er et slags
"crazy quilt", hvor fremmedartede elementer er lappet sammen,
og hvad der hører sammen er adskilt.
Jeg husker ikke nu, enten det er Reeves eller Laing, men jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
