Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105
landsdel; og for at vise, at historien om studen er en skrøne og
derved bevise, at sagaerne er upaalidelige i enkeltheder, er han
villig til at forsyne den egn, hvor kolonisterne landede, med bøfler
og moskusokser.
De amerikanske historikere Reeves og Palfrey, især den sidste,
viser sig besjælet af en helt anden aand end Laing. Der er ikke
spor af, at Palfrey vil affeie sagen med sarkasmer, men han
diskuterer den i fuldt alvor. Det samme har sikkerlig været tilfældet
med de amerikanske lærde, med hvem prof. Rafn korresponderede,
og om hvem Jakob Aall siger: "Ligeledes maa det glæde
nordboeren, naar Amerikas lærde selv gaar nordens oldgranskere imøde
med den beredvilligste iver for at finde det rigtige resultat af disse
undersøgelser.–Enhver linje aander paa den ene side. upartisk
iver for at opdage sandheden, paa den anden, attraa efter at
meddele alt, hvad der kan tjene til sagens oplysning."
Som man ser, falder det ikke Aall et øieblik ind, at de
amerikanske lærde skal have opført sig som uopdragne smaagutter
istedetfor at handle som gentlemen.
For at gjøre New Foundland til Markland har det været sagt,
at den forkrøblede skov paa denne ø nok kunde bringe nordboerne
til at kalde den "skovland", vant som de var med det skovløse
Island. Men paa denne tid var der ganske betydelig skov paa
Island, og der var tømmer saa stort, at man endog byggede
handelsskibe og krigsskibe (langskibe) deraf.
Med hensyn til de uoverensstemmelser i beretningerne om
vinlandsreiserne, som man har gjort ophævelser over, skal jeg
endnu bemerke, at i beretningerne om Amerikas senere opdagelse
og kolonisation vrimler der af uoverensstemmelser.
Da man synes at tillægge Laings, Reeves’s, Gustav Storms og
andres meninger om vinlandsreiserne saa stor vegt, saa faar jeg
tilføie endnu nogle bemerkninger.
Jeg har ovenfor paavist, at Laing lægger for dagen et
forbausende ubekjendtskab med naturforholdene paa Nord Amerikas
østkyst saavelsom til andre ting, der tjener til at belyse sagaernes
beretninger, og hvad der staar i forbindelse med dem, samt at han
ogsaa har misforstaaet sagaernes tekst. Ved at ville gjøre utrolig
en saa selvfølgelig og naturlig ting, som at skrællingerne blev
skræmt af Karlsefnes stud, en beretning, der ovenikjøbet
bekræftes af to i mange andre henseender forskjellige sagaer, viser han
sin fuldstændige mangel paa sund dømmekraft.
Et andet nok saa snurrigt eksempel paa Laings feiltagelser er,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
