Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
io8
lista) var ifølge Schoolcraft før i tiden almindelig blandt
algon-quinerne i New England og andensteds. Denne store kugle var,
hvad hr. Schoolcraft kalder en "balista", eller hvad indianerne
selv kalder "dæmonens hoved." Det var en stor, rund sten, der
var syet ind i en fersk hud og fæstet til en stang. Idet huden
tørredes, sluttede den sig tæt om stenen, og da blev den bemalt med
fantastiske figurer i forskjellige farver. Den bares af flere krigere, hvis
hverv det var at haandtere den i slaget. Naar den slængtes bort
mod en baad eller kano, var den istand til at sænke den. Naar den
pludselig slyngedes ned paa en flok mænd, frembragte den
bestyrtelse og død." En anden forfatter beretter, at naar kuglen
slyngedes fra stangen, eller naar den stødte mod nogen haard gjenstand,
kunde den tørre hud briste, og derved frembragtes et brag. I
forbindelse med beretningen i Hauksbok om kuglens brag er det værd
at merke sig, at ogsaa i Flatøbokens beretning omtales et brag, der
hørtes af Gudrid, Karlsefnes hustru. Da hun befandt sig inde i
huset, vidste hun selvfølgelig ikke aarsagen til det.
Det her omtalte, nemlig den islandske sagas beretning om en
"boinbelignende kugle," som skrællingerne anvendte i slaget, og
de engelske kolonisters iagttagelse af det selvsamme slags vaaben
hos indianerne burde vel være tilstrækkeligt bevis for, at Karlsefne
var i Vinland og holdt slag med de vilde, og dermed er da ogsaa
bevist, at navngivne, historiske bekjendte nordboer har været i et
virkeligt Vinland. Men der er en lang række af andre
kjendsgjerninger, der beviser det samme. Jeg skal begynde med den "søde
dug" paa græsset, som berettes om i Flatøboken. Dette har
naturligvis mange erklæret for fabel. Men folk, som kjender til sagen,
har erklæret, at paa kysten af New England findes virkelig
honningsød dug paa visse slags græs.
Saa har vi de tykke, frodige skove, i hvilke var trær saa store,
at de, som vi kan se af sagaens ord, vakte nordboernes forundring.
Det er vel overflødigt at bekræfte, at der i New England fandtes
overflod af skov. Saa er det de vilde vindruer. I en beskrivelse af
New England beretter historikeren Palfrey, at de engelske
kolonister der fandt vinranker i overflod langs vasdragene, og at disse
vinranker "bar ganske velsmagende druer". "Der var tre slags
druer og et af dem er blevet anset værd at dyrke." Vi, som bor
i Amerika, ved at der i de forenede stater er overflod af vilde
vindruer den dag idag. Vi ved ligeledes, at de er friske og
velsmagende, og at der kan laves den bedste vin af dem. Naar de ikke er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
