Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I!5
stiske romaner som Thorstein Vikingssons saga. Frithjofs saga
derimod, som man mener er skrevet ioo aar tidligere, er langt
mere "realistisk". Paa den tid man mener, at Flatøbokens beretning
er nedskreven, nemlig mod slutningen af det 14de aarhundrede,
skulde man da i en roman vente endnu mindre realisme.
Der fortælles os af Nansen, at ligheden mellem skildringerne
af grækernes "De saliges øer" og middelalderens insulæ fortunatæ
og sagaernes skildringer af Vinland er saa stor, at den ikke kan
bortforklares. Paa De saliges og De lykkeliges øer er der altsaa
overflod af skov, druer, selvsaaet hvede, vildt, millionvis af eg,
samt overflod af fisk og hvaler, og landet har dels kolde, dels milde
vintre. Øerne er befolket af aander, der i udseende og karakter til
punkt og prikke ligner indianerne. De er jægere og ønsker at
sælge pelsverk. De er meget begjærlige efter fremmedes overlegne
vaaben. Men endnu mer begjærlig er de efter rødt klæde og
melkevarer. De er svært bange for en brølende stud. De er
tyvagtige og hevngjerrige, og de fører krig paa indianernes vis og
med indianernes vaaben. Nansens sætning bør nok helst forandres,
og det burde hede: "Ligheden mellem sagaernes skildringer af de
opdagede lande og deres beboere og Nova Scotias og New Englands
forhold og beboere er saa stor, at den ikke kan bortforklares."
Der fortælles os ogsaa, at etsteds kaldes skrællingerne
udtrykkelig for trold. Jeg har ikke kunnet finde dette i noget skrift.
Derimod siges der om Thorhall Veidemand, at han var lig et trold
eller troldagtig (thurslig). Men enhver, som har seet vilde
indianere, vil nok forstaa, at det maatte ligge meget nær for
nordboerne at kalde dem trold.
Der siges endvidere, at de optrædende personers navne virker
i høi grad sagnagtig saasom gudenavnet Thor i en mangfoldighed
af forbindelser. Og den hyppige forekomst af 3-tallet, saasom 3
sønner, osv. skal virke eventyrmæssig. Naar man læser sligt, kan
man umulig undgaa det indtryk, at vedkommende har lyst til at vise
sit skarpsind. Navne som Thorfinn, Thorbjørn, Thorstein, Thorvald
osv. er sedvanlige den dag idag. Navnet Thor er meget almindelig.
En af mine nærmeste naboer hed Thor. En af mine skolekamerater
hed Odin. Han er prest i Den norske synode. Under hedenskabet
og senere var det vel ligesaa sedvanligt at opkalde jøtunbetvingeren
Thor, som det senere blev sedvanligt at opkalde hans efterfølger,
troldbetvingeren Hellig Olaf. Det har været sagt, at hver tredie
mand i Norge heder Ole. Hvad angaar 3-tallet saasom "tre søn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
