Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Over den russiske Grænse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Porten for Køretøjer, der skal der igennem. Af Sognet erholder de for deres
Tjeneste 3 til 4 Rubler maanedlig, og de bor i elendige Hytter af Grene og
Jord, der Sommer og Vinter oplyses, opvarmes og fyldes med Røg fra et Baal.
Dagen efter, at vi havde forladt Jekaterinenborg, fik vi for første Gang
Øje paa en Etappe eller et Stationshus for de forviste og mødte
Fangetransporter paa Vej til Sibirien. Efter at Samkvemmet mellem Nischnij-Novgorod
og Perm finder Sted regelmæssigt pr. Damper, og Uraljærnbanen er fuldendt,
er de forviste fra alle Punkter vest for Ural blevne befordrede fra Moskovs,
Nischnij-Novgorods og Kasans Etappefengsler pr. Bane eller Bark til
Jekaterinenborg. Naar Ural er overskreden, bliver de forviste inddelte i Grupper,
og Mænd og Kvinder maa nu marschere til Fods til deres Bestemmelsessted
i det vestlige Sibirien. Overfor Fanger af den privilegerede Klasse bliver der
i saa Henseende gjort en Undtagelse; syge og svage ekspederes i simple Vogne
eller Telegaer. Da jeg først efter at have naaet Tomsk havde Lejlighed til
at rejse sammen med en Koloni af forviste, skal jeg opsætte Skildringerne af
deres Liv paa Marschen til senere.
Da vi den anden Dag efter vor Afrejse fra Jekaterinenborg mellem
Landsbyerne Markova og Tugulinskaja kørte ind i en temmelig lys Skov,
standsede vor Kusk pludselig sin Hest og sagde: »her er Grænsen«. Vi sprang
ud af Tarantasen og fik paa Vejen Øje paa en firkantet, 10 til 12 Fod høj
Stensøjle, der paa den ene Side bar den evropæiske Provins Perms Vaaben,
paa den anden Side den asiatiske Provins Tobolsks. Det var Sibiriens
Grænsesten. Til intet Punkt mellem St. Petersborg og det stille Ocean knytter der
sig saa smertelige Erindringer. Intet Punkt har en mere sørgelig Interesse
for den rejsende end denne lille Skovlysning med den af Sorgen og Ulykken
helligede Søjle. Hundredtusinder af menneskelige Væsener, Mænd, Kvinder og
Børn, Fyrster, Adelsmænd og Bønder har her for bestandig taget Afsked med
Venner, Fædreland og Hjem.
Ingen anden Grænsesten i Verden har været Vidne til saa megen
menneskelig Elendighed; forbi ingen anden er der skredet saa mange
ulykkelige Skabninger. Siden 1878 er 170,000 forviste dragne denne Vej, siden
Begyndelsen af dette Aarhundrede over 1/2 Million. Da Grænsestenen ligger
halvvejs mellem den sidste evropæiske og den første sibiriske Etappe, har det
altid været Brug at tillade de forviste at hvile sig ud her og tilraabe Hjem
og Fædreland et sidste Levvel. Den russiske Bonde er, selv om han er en
Forbryder, i Besiddelse af den inderligste Fædrelandskærlighed, og der er ofte
foregaaet de mest hjerteskærende Scener ved Grænsepælen. Mange overgiver
sig helt til deres Smerte, andre finder Trøst i Taarer, nogle knæler ned og
presser deres Ansigt mod Fædrelandets elskede Jordbund, eller de trykker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
