Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Vestsibiriens Sletter og Fængsler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skilderhus, og langs med hver Mur gaar der Skildvagter med ladte
Berdangeværer og opplantet Bajonet frem og tilbage. Til højre for Porten læner en
lille, som Fængselskontor afbenyttet Bygning sig til Muren, og foran denne
staar der en Pæl med et lille Trætag, under hvilket der hænger en Klokke.
Omtrent et Dusin Piger og gamle Koner sad uden for Fængslet for at tilbyde
de forviste Rugbrød, koldt Kød, kogte Æg, Mælk og Fiskepostejer til Købs.
Tjumenerfengslet, oprindeligt bestemt for 500 Fanger, blev ved Bygning af
Barakker udvidet saa meget, at det nu er i Stand at ramme 800 Fanger. Den
Dag, vi besøgte det, befandt der sig 1741 i det, hvad en lille sort Tavle paa
Kontordøren underrettede os om. Ved Indgangen blev vi standset af en
bevæbnet Skildvagt. Men da Soldaten hørte, at vi begærede at indlades, raabte
han gennem et firkantet Skydehul i Porten: »Starsche-e-e!« (den brugelige
Kalden paa den tjenstgørende Charge). En Korporal eller Sergent med Sabel
ved Siden og Pistoler i Bæltet kom og overbragte Direktøren vort
Anbefalingsbrev. Et Øjeblik efter fik vi Lov til at træde ind i Fængselsgaarden. 50 til
60 forviste og Straffefanger vandrede uden Maal og Med op og ned udenfor
Hovedbygningen eller sad i Grupper paa Jorden, uden at tage sig noget for.
Alle var fra Hoved til Fod klædte i graat. Dragten bestod af en skotsk Hue
uden Skygge, en Skjorte og Benklæder af grovt Lærred og en lang, graa
Overfrakke, paa hvilken der mellem Skuldrene var festet et eller to firkantede
Stykker sort eller gult Tøj. Næsten alle bar Lænker om Benene, og Lænkernes
Klirren gjorde et Indtryk, som om man rystede utallige Nøglebundter.
Den første »Kamera« eller Celle, som vi betraadte, laa i en enetages
Træbarak ved Muren til venstre for Porten, og var aabenbart bleven rejst for
at optage de overtallige fra Hovedbygningen. Værelset var omtrent 35 Fod
langt, 25 Fod bredt og 12 Fod højt; de af Bræder bestaaende og oprindeligt
hvidtede Vægge var smudsige; Gulvet var sort af tørret Smuds og fasttraadt
Skarn; Lys kom der ind gennem tre tilgitrede Vinduer, der gik ud til Gaarden.
Midt i Værelset og omtrent bedækkende dets halve Bredde var Sovebænken
anbragt, en 12 Fod bred og 30 Fod lang Træbriks, der paa stærke Pæle
hævede sig 2 Fod over Gulvet. Fra Midten svingede den noget ned til begge
Sider, saa at, naar de fangne sov, tæt pakkede ind til hverandre i to
diametrale Rækker, deres Hoved laa nogle Tommer højere end Fødderne. Et
sibirisk Fængsel indeholder foruden denne Træbriks intet andet Møbel end et
stort Trækar til Ekskrementerne. Fangerne faar hverken Puder, Tæpper eller
Lagener, de sover paa den haarde Briks og tildækker sig med deres Frakker.
Da vi traadte ind i Cellen, sprang Fangerne op med en pludselig Lænkeklirren,
rev deres Huer af og stod tavse tæt op til hverandre langs med Sovebænken.
»Naa, hvordan gaar det?« spurgte Direktøren. »Vi ønsker Deres Naade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>