Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Vestsibiriens Sletter og Fængsler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
adskille Patienterne efter Arten af deres Sygdomme. Kvinder og Mænd havde
hver deres Rum, det var det hele. Aldrig og intet Steds havde jeg set saa
blege, indfaldne og aandelignende Ansigter som i Hospitalscellerne i Tjumen.
De syge Mænd saavel som Kvinder lod til ikke blot at være haabløst syge,
men ogsaa til at være nedbrudte i sjælelig Henseende. Hvorledes kunde det
ogsaa være andet i dette modbydelige Smuds, denne forpestede Atmosfære,
ved Synet af al denne navnløse Elendighed! Over Indgangen til Hospitalet
vilde den Indskrift have været passende: »I, der træder herind, I lade ethvert
Haab fare«.[1]
Da vi endvidere havde besøgt Afdelingen for Barselpatienter og den
for haarde Tyfustilfælde, havde jeg set nok og var kun besjælet af ét
Ønske, at komme ud i det fri for at aande. Direktøren førte os ind i
Apoteket i Stueetagen, rakte os en styrkende Drik og bad om Tilladelse til at
stænke os med fortyndet Karbolsyre som en Forsigtighedsregel mod mulig
Smitte — efter den fordærvede Fængselsluft var dette en virkelig
Forfriskning. Men først i Gaarden indsugede jeg den rene Luft i lange og dybe
Aandedræt med den henrykkende Følelse af Lettelse, som et Menneske maa føle,
der atter kommer op til Vandets Overflade efter at have været nær ved at
drukne.
»Hvor mange Fanger,« spurgte jeg Direktøren, »dør der i Hospitalet i
Løbet af et Aar?«
»Omtrent 300,« svarede han. »Vi har næsten hvert Efteraar en
Tyfusepidemi. Hvad kan man ogsaa vente andet, naar man stopper 1800 Personer
ind i en Bygning, der er bestemt for 800? Et saa overfyldt Fængsel kan ikke
holdes rent; De ved jo af Erfaring, hvorledes Luften i Cellerne er beskaffen.
Om Efteraaret er det som oftest endnu langt værre. Om Sommeren kan man
dog i det mindste aabne Vinduerne og skaffe nogen Luft til Veje, men naar
Vejret er koldt og stormende, maa Vinduerne holdes lukkede. Vi lider lige saa
meget under disse Tilstande som Fangerne. Min Assistent er først nylig kommen
sig efter en Tyfus, som han havde paadraget sig i Tjenesten, og som holdt
ham fængslet til Sengen i 6 Uger. De lokale Myndigheder har ofte
indtrængende anmodet Regeringen om at drage Omsorg for, at Fængslet her, medens
Skibsfarten er aaben, ikke bliver saa overfyldt; men med Undtagelse af, at
der er rejst 2 Træbarakker, er der intet gjort.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
