Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Stepperne ved Irtisch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stepperne ved Irtisch. 77
Karakter, blev sjældnere og sjældnere, dyrkede Marker manglede ganske,
Steppen blev mere og mere til en centralasiatisk Ørken.
Nogle Stationer paa den anden Side Tomsk saa og besøgte vi for første
Gang en »Aul« eller Teltlejr af vandrende Kirgisere. Disse er indfødte Noma
der, der med deres Hjorder drager omkring paa Vestsibiriens Sletter fra
det kaspiske Hav til Altaj og udgør mere end de tre Fjerdedele af Steppeprovin
sernes Befolkning. Aulen bestod af tre til fire smaa, runde Telte af graat Filt,
som var rejste tæt ved hverandre i nogen Afstand fra Vejen midt paa den
uendelige, med tørret, gulligt Græs bevoksede Flade, som strakte sig i alle
Retninger til Horisonten. Til Lejren førte ikke nogen Sti, og de smaa, graa
Telte syntes mig saa isolerede, saa afskaarne fra alle civiliserede, menneskelige
Interesser, som skrøbelige Baade, der drev om paa det stille Ocean.
Af den Uro, som vor Tilsynekomst vakte, sluttede jeg, at Lejren ikke
ofte blev besøgt. De sortbrune, halvnøgne Børn, som havde leget i Græsset,
fiygtede forskrækkede ind i Teltet, da de saa vor Tarantas komme over
Steppen; Kvinderne styrtede ud, betragtede os flygtigt og forsvandt igen, og
selv Mændene, som kom os i Møde. i sluttet Gruppe, syntes forbavsede over
vort Besøg og lidt forskrækkede. Nogle kirgisiske Ord fra vor Kosak beroligede
dem dog, og følgende en Indbydeise fra en gammel Mand med rød og gul
Hue, der syntes at være Selskabets Patriark, betraadte vi et af Teltene. Det
var cirkelrundt, 8 Fod højt, maalte 15 Fod i Gennemsnit og bestod af et
kuppellignende Træstillads af tilrøgede Bjælker, der var behængte med store,
over hinanden faldende, graa Filttæpper. De let bøjede Sparrer, der dannede
Taget, udgik ligesom Egerne i et Hjul fra en i Kuplens Midtpunkt værende
Træring og støttede sig paa et Trægitter, som dannede Teltets cirkelrunde
Væg, i hvilken der befandt sig en Dør, der hang i Hængsler.
Ringen i Kuplens Midtpunkt omsluttede en Aabning, der var bestemt
til Bortførelse af Røg og Tilførsel af frisk Luft, og under denne Aabning
røg, omsluttet af flade Sten, et Baal, paa hvilket der stod nogle Potter
og Kedler. Det sparsomt møblerede Telt indeholdt et smalt Sengested af
raat Træ, to eller tre russiske, blaamalede Trækasser og et lavt Bord,
aabenbart til Brug for Folk, der sad paa Jorden. Paa dette stod og laa der
smudsige Træfade og Træskeer og et antikt Metalkrus. Paa Væggen hang
der Kar af Birkebark, Seletøj, en Flintstensbøsse, en rød- og hvidmalet Træ
sadel, Stigbøjler, indfattede med Sølv, og en Sadeltaske af Tæppetøj.
Gæstfrihedens første Pligt for en Kirgiser er at byde sine Gæster
Kumys. Næppe havde vi taget Plads paa et graat Filttæppe ved Ilden, før
en af Kvinderne gik hen til Kumysbeholderen — en sort, fedtet Pose af Heste
hud, der hang paa Gittervæggen — , bearbejclede Indholdet af denne et Øjeblik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>