Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Etappefængslet i Tomsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
150 Sibirien.
give Afkald paa at besøge Sygeafdelingen, da der laa 70—80 Patienter
haardt angrebne af Tyfus. Den unge Eskorteofficer fra Barken, der ivrigt
understøttede Oberst Jagodkins Bestræbelser for at gøre os grundigt bekendte
med Fængslet, spurgte Direktøren, om han ikke vilde vise os Familiecellerne
og »Bologanerne«. »Gerne«, svarede Direktøren, »jeg skal vise de Herrer
alt, hvad de ønsker at se«.
Om »Bologaner« havde jeg endnu ikke hørt Tale, og Hr. Papelaief,
der paa en vis Maade havde opkastet sig til vor Fører, vilde Jige saa gerne
have afholdt os fra Undersøgelsen af disse som fra at besøge Barken.
Bologanerne var tre lange, lave, af uhøvlede Granplanker skødesløst rejste
Telte, som paa Siderne var beklædte med tyndt, hvidt Bomuldstøi. Man havde
udelukkende anbragt Familier og Kvinder med Børn deri. Det første Telt, som
vi besøgte, var omgivet af en Grøft, der var halvt fyldt med Skarn, og i hvilken
den frydende Urenlighed, der trængte frem under Teltbeklædningen, løb ned. Vin
duer var der ingen af, altsaa kun saa meget Lys, som der kunde trænge ind gennem
Teltbeklædningen. En mere ynkværdig Scene af menneskelig Elendighed end den,
der ved vor Indtrædelse i Teltet frembød sig for vore Blikke, kan næppe
tænkes. Det var bogstaveligt propfuldt af Hundreder af huløjede Mænd,
forgræmmede Kvinder og skrigende Børn, som laa og stod i alle tænkelige
Stillinger paa lange Træbrikse. Gennem Revnerne i Taget kunde man se Himlen ;
Gulvbræderne var itu, og Beboerne havde fyldt Hullerne i dem med smudsigt
Vand og Ekskrementer. Stanken blev yderligere forøget ved Nærværelsen af
et stort Antal Pattebørn, som ikke kunde erholde den nødvendige legemlige
Pleje. Endvidere hang der paa alle Tværbjælker vaadt Linned, som var blevet
vadsket i Feltkedler. I de smalle Gange var der opstablet Bunker af graa
Sække, Byldter Sengklæder og alt Slags Køkkentøj, og i dette Kaos af Uorden
og Elendighed søgte Hundreder af menneskelige Væsner, der var pressede saa
ledes sammen, at de ikke kunde gøre en Bevægelse uden at berøre hver
andre, at udrette det daglige Livs nødvendige Gerninger. Det var en forfærdelig
Tanke, at Hundreder af Kvinder og Børn var udsatte for denne Behandling og
denne Elendighed, Kvinder og Børn, som ikke havde gjort sig skyldige i nogen
Forbrydelse, men kun af Kærlighed og Troskab havde ledsaget Ægtefælle,
Fader eller Broder i Forvisning.
Mange af de ulykkelige bestormede os med Klager og Bønner.
»Deres Naade,« sagde en huløjet, forgræmmet udseende Mand til Direk
tøren, »man kan ikke lukke et Øje om Natten paa Grand af Kulde, Over
fyldning og Barneskrig; kan der slet ikke gøres noget ved det?«
»Nej, min Ven,« svarede Direktøren venligt, »jeg kan intet gøre; men
nu kommer Du snart til at rejse videre, saa bliver det bedre.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
