Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Livet paa den store sibiriske Landevej
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Livet paa den store sibiriske Landevej. 179
»Men,« udbrød jeg, »det var jo ikke blot uretfærdigt, men ligefrem dumt.
Hvorledes kunde man af en politisk forvist forlange den edelige Forsikring, at
han er en loyal Undersaat?«
»Nej, der var ganske vist ingen sund Sans i det, men det var dog
saaledes. Regeringen nøjedes ikke engang med denne Fordring, men forlangte
af mig, at jeg skulde sværge paa, at jeg vilde aabenbare alt, hvad der var
mig bekendt om den revolutionære Bevægelse, altsaa med andre Ord forraade
mine Venner. Og det kunde jeg ikke gøre, selv om Forvisningen havde for
vandlet mig til en loyal Undersaat.«
Flere andre Spørgsmaal gjorde mig bekendt med den fuldstændig ny
Kendsgerning, at alle de i Vestsibirien levende administrativt forviste ved
Alexander IIPs Tronbestigelse i Aaret 1881 var blevne opfordrede af Indenrigs
ministeren til at aflægge den undersaatlige Ed til den ny Czar. Det var jo
ligefrem fornuftstridigt at vente, at Mænd, som havde lidt Straf for Forræderi
mod Alexander 11, vilde fornægte deres Fortid og aflægge Troskabsed til
Alexander 111. Enten nærede Indenrigsministeren denne Forventning, eller
han lod, som om han nærede den, for anden Gang at kunne straffe Mænd,
eler ikke havde gjort sig skyldig i nogen ny Forseelse. Naar en Forbryder,
der allerede er straffet med Forvisning, vægrer sig ved at indrømme, at han
har gjort sig skyldig i nogen strafbar Handling, da kan dette være en
Grand til at lade ham uclstaa sin fulde Straf; men det er tilvisse ingen Grand
til at skærpe hans Straf med det tredobbelte. Naar Indenrigsministeren ikke
ansaa disse Mænd for Forrædere, burde han ikke have sendt dem i For
visning. Vidste han derimod, at de ikke var tro Undersaatter, saa var det
en grusom Uretfærdighed fra hans Side at stille dem Alternativet mellem
Mened og levende Begravelse i en underjordisk Jakuthytte. — Snese af Mænd
og Kvinder, som ikke havde gjort sig skyldige i nogen ny Forseelse, blev fra
Vestsibirien sendte til den asiatiske Isørken, fordi de ikke vilde være Menedere
eller Angivere. En af disse ulykkelige var den begavede russiske Novellist
Wladimir Korolenko. Han havde allerede været tre Gange i Exil — én Gang
som Følge af en administrativ Fejltagelse - og nu blev han forvist til
Amga, fem Gr. Syd for den nordlige Polarkreds, og naaede sit Bestemmelsessted
i December midt i den arktiske Vinter. Jeg har en Liste over 79 »politiske«, der
i Aaret 1882 levede i saadanne Jakutkolonier. Blandt disse befandt sig Wladimir
Korolenko, den russiske Novellist, Prof. Bagdanowitsch, tidligere Lærer i Kemi
ved et Universitet i østrigsk Polen, og Hr. Linoff, der havde tilbragt flere Aar i de
forenede Stater og havde taget Beviset for sin Indfødsret som amerikansk Borger
med i Forvisningen. Paa Listen befandt der sig endvidere ni dannede Damer, en
Tysker og en Franskmand; de sidste havde, saa vidt jeg ved, forgæves appelleret
til deres Regering om Hjælp.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
