Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. En Rejse gennem Transbajkalien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252 Sibirien.
Kjakta hersker der stor Rigdom; nogle har ved deres Handel, særlig med Te,
en aarlig Indtægt af 75,000-150,000 Dollars (280,000-560,000 Kroner).
Hr. Luschnikoff beboede et hyggeligt, toetages Hus midt i Byen og
modtog .os, efter at vi havde førestillet os selv som amerikanske rejsende,
med den oprigtige og hjertelige Gæstfrihed, der overalt lige fra Beringsstrædet
til Østersøen synes at være et Karaktertræk hos Russerne. Medens vi kort
efter vor Ankomst spiste Frokost, talte vi om Kjakta og Maimatschin, og Hr.
Luschnikoff var af den Anskuelse, at ingen af Byerne havde noget seværdigt
for fremmede rejsende at opvise. Maimatschin kunde maaske have nogen
Interesse, saafremt vi aldrig før havde set nogen kinesisk eller mongolsk By;
men Kjakta adskilte sig næppe fra andre sibiriske Smaabyer af samme Rang.
Efter en lille Pavse spurgte han pludselig, som om der var falden ham
en heldig Tanke ind: »Har De nogen Sinde nydt et kinesisk Middags
maaltid?«
»Aldrig, « svarede jeg.
»Naa,« sagde han, »saa kan jeg da i det mindste gøre Dem bekendt
med noget nyt. I Overmorgen skal jeg i Maimatschin opvarte Dem med en
kinesisk Diner. Jeg kender en kinesisk Købmand, der har en god Kok, og
selv om jeg ogsaa i den korte Tid næppe kan skaffe Dem en Middag paa mer
end fyrretyve Retter, saa faar De i det mindste et Begreb om Tingen. «
Vi takkede ham og sagde, at skønt vi, siden vi kom ind i Transbaj
kalien, ikke havde faaet synderligt andet end Te og Brød, vilde en Middag paa
fyrretyve Retter tilfredsstille saavel vor Appetit som vor Nysgerrighed.
Fra Hr. Luschnikoff begav vi os til den russiske Grænsekommissær,
Hr. Sulkofski, som boede i Nærheden og hilste os saa kammeratligt, som om
vi var gamle Venner. I hine afsides liggende Egne gjorde vi meget ofte den
lagttagelse, at Jorden dog egentlig kun er lille; thi overalt fandt vi Forbindel
ser med den civiliserede Verden og vort eget Hjem. I Hr. Sulkofskis Hus
havde vi f. Eks. den uventede Fornøjelse at tale engelsk med en dannet,
skotsk Dame, Fru Hamilton. I. den russiske Grænsekommissær fandt vi en
Mand, der havde været bekendt med mange af Officererne ved den arktiske Jean
netteekspedition, iberegnet d’Hrr. Danenhower og Melville; han havde set
Undsætningsdamperen »Rodgers« i dens Vinterkvarter i Beringsstrædet og lært
Kaptajn Berey og »Herald«s Korrespondent, Hr. Gilder, at kende.
Efter at have spist Frokost endnu en Gang og tilbragt en behagelig
Time sammen med Hr. Sulkofski, vendte Hr. Frost og jeg tilbage til Troitsko
savsk og gik Resten af Ettermiddagen paa Opdagelse i Basarerne paa Byens
Torv og i de ejendommelige kinesiske og mongolske Butikker. Vi var ikke
lidt forbavsede ved i en af disse at finde et gammelt, brugt Eksemplar af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
