Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. En Rejse gennem Transbajkalien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
En Rejse gennem Transbajkalien. 259
11) Tynde, gennemsigtige, meget glatte Makaronni, kogte i en kinesisk
Samovar.
12) Hanehoveder med en Del af Halsen og endelig
13 til 19) forskellige Slags Supper, som blev baarne ind samtidig
Hermed sluttede det egentlige Maaltid. Der blev taget af Bordet,
Eddikekarrene og Brændevinskopperne fjernede, og Tjenerne bragte Nødder,
søde Sager af alle mulige Slags, fin Blomsterte og fransk Champagne.
Gæstebudet varede i tre Timer, og i den Tid tog enhver Gæst mere eller
mindre til sig af tredive til fyrretyve Retter, konsumerede en til tre Under
kopper fulde af kinesisk Eddike, drak mellem femten og femogtyve Kopper
varm Risbrændevin , der var parfumeret med Rosenvand, og skyllede den
sidste Bid kinesisk Bagværk ned med store Krus fulde af Champagne paa
vor Værts Sundhed.
At vi kunde bestige vore Drosker uden Hjælp og ikke alle døde i
Løbet af Natten af akute Mavesmerter, maa betragtes som et sandt Vidunder.
Min Nysgerrighed med Hensyn til et kinesisk Middagsmaaltid var
fuldstændig tilfredsstillet. Naar Kineserne hver Dag holder saadanne Maal
tider, er det underligt, at Racen ikke er uddød for længe siden. Et saadant
Maaltid, nydt sent paa Efteraaret, maa efter min Formening gøre det muligt
for et Menneske, saafremt han da ikke døde af Fordøjelsesbesværligheder, at
holde en Vintersøvn ud, ligesom en Bjørn i sin Hule, til næste Foraar.
Da jeg sent om Ettermiddagen kørte bort fra den kinesiske Købmands
Hus, anede jeg ikke, at dette havde været min sidste Adspredelse i hele
Maaneder, og at jeg ikke mere skulde faa den gamle mongolske By at se.
Søndag Morgen fik jeg Koldfeber, som snart blev fulgt af en stærk Feber
med høj Temperatur, ledsaget af hæftige Hovedsmerter, Rygsmerter, Hoste,
Svækkelse og stor Nedslagenhed. Det var Begyndelsen til en alvorlig Sygdom,
der varede i fjorten- Dage, og af hvilken jeg egentlig først kom mig tre Maaneder
efter. Med denne Sygdom begyndte den mest besværlige og næsten uudholde
lige Del af min sibiriske Rejse. Hidtil havde jeg dog i det mindste været i
Besiddelse af de fysiske Kræfter til at bære de uundgaaelige Savn, som Livet
og Samkvemmet i et saadant Land paalægger en, men fra nu af holdt kun
Viljekraft, Kinin og Ophidselse mig oppe. Det er overflødigt at skildre Lidelserne
ved en Sygdom, som maatte gennemgaas i et saa elendigt Opholdssted som
Værelset ved Siden af Klombotskis Bageri i Troitskosavsk. Jeg tinder ingen
Notitser med Hensyn til dette sørgelige Afsnit af mit Liv i Sibirien; men et
Brev, som jeg den Gang sendte til Hjemmet, beskriver min Stilling i de Ord:
»At ligge syg hjemme i en god Seng med rent Linned og blive plejet, det
kan man finde sig i; men det er noget helt andet at ligge som en Hund paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
