Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. En Rejse gennem Transbajkalien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
En Rejse gennem Transbajkalien, 263
vil komme til at dø i Forvisning, og vore Børn og Børnebørn vil sandsyn
ligvis ogsaa faa en lignende Lod; men det vil ikke have været forgæves.«
Jeg har ikke set Fru Breschkofskaja siden hin Dag og heller ikke hørt
fra hende. Hun er saa fuldstændig forsvunden fra mit Liv, som om hun var
død; men jeg kan ikke mindes hendes sidste Ord uden at blive mig bevidst,
at det er denne Kvinde, der har lært mig, hvad Mod, Aandsstyrke og helte
modig Selvopofrelse egentlig er. Samtalen med saadanne politisk forviste —
og jeg saa mange af dem i Transbajkalien — udøvede en mere oplivende
Virkning paa mig end alle Lægemidler. Hvor ubetydelig syntes mig ikke min
Sygdom og Svaghed eller ele Savn, som Livet der medførte, i Sammenligning
med Lidelser, der for et Princips, for et undertrykt Folks Skyld blev baarne
med et saadant Heltemod!
Fredag Ettermiddag den 16de Oktober Kl. 4 forlod vi Selenginsk og
naaede efter en Rejse paa 108 Mil, som vi tilbagelagde paa 24 Timer, Distrikts
byen Werkhin Udinsk. Det var meget koldt, særlig om Natten, og den fjeder
løse Vogns Skumplen var ganske særlig ubehagelig for mig, der endnu led af
Følgerne af og Svækkelsen efter den haarde Feber; den friske Luft havde
dog en oplivende Indfiydelse og jeg befandt mig i det mindste ikke værre end
ved vor Afrejse fra Troitskosavsk, skønt vi i to Dage og Nætter havde til
bagelagt en Strækning af 170 Mile. I Werkhin Udinsk var der to Fængsler,
som vi ønskede at bese. Jeg præsenterede mig altsaa Søndag Morgen, saa
tidlig det lod sig gøre, for Ispravniken som amerikansk rejsende, viste ham
mine aabne Anbefalingsbreve og aftalte med ham, at vi henimod Middag skulde
træffes i det gamle Fængsel.
Bygningen, der paa én Gang tjener som By-, Etappe- og Varetægtsfængsel,
er et gammelt forvitret, forfaldent Blokhus, der ligger paa den højre, højt lig
gende Bred af Selenga, en Mil udenfor Byen. Det adskiller sig ikke væsentlig
fra Transportetappehusene af den gamle sibiriske Type, kun, at det er noget
højere, og at der i hver Kamera eller Celle tindes et Galleri, der tjener som
anden Etage, og til hvilket man naar op ad en stejl Trappe. Denne Indret
ning er formodentlig truffen senere for at vinde mere Plads til Sovebænkene
eller Briksene. Man havde aabenbart til Ære for os underkastet Fængslet en
Renselsesproces ; Halvdelen af Fangerne befandt sig i Gaarden; alle Døre og
Vinduer var aabnede for at skaffe frisk Luft ind, og Gulvet i Gangene og Cel
lerne var just ikke ligefrem overdreven smudsigt. Det oprindelig for 170 Per
soner byggede Fængsel indeholdt, da vi besøgte det, 250 og Ispravniken maatte
indrømme, at det sent om Efteraaret og Vinteren ofte husede syv Hundrede
Fanger. Staklerne var da stuvede sammen paa Gulvet, under Briksene, i For
stuerne, i Cellerne, ja selv i Gaarden. Hvorledes maatte Tilstanden ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
