Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Bjærgværkerne i Kara
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bjærgværkerne i Kara. 271
den tør, er Kara-Minerne ofte i hele Uger bogstaveligt afskaarne fra den øvrige
Verden, thi man kan da kun naa dem ad en besværlig og farlig Sti
langs Floden, der halvfjerds til firsindstyve Mile vidt fører parallelt med
Floden over en Række stejle, i Reglen skovbedækkede Bjærgrygge. Vi havde
haabet at naa Stretinsk tidsnok til at kunne sejle ned ad Schilka pr. Baad,
og da vi Lørdagen den 24. Oktober forlod Tschita, havde vi endnu Sandsyn
ligheden for os. Vejret blev imidlertid pludselig koldt; det begyndte at sne,
og da vi Onsdag Morgen steg ud af vor Telega paa den nordlige Bred af
Schilka lige overfor Stretinsk, havde den strenge Vinter allerede holdt sit
Incltog. Vort Termometer (Fahrenheit) viste paa 0 Gr. (-=- 15. Gr. Reaumur),
vore Pelsfrakker og vore Hestes Kroppe var hvide, og den rivende Schilka
var bedækket med store Isklumper, saa den næsten var. ufarbar. En stor,
aaben Færge gjorde netop det farlige Forsøg paa at komme fra Stretinsk
over til vor Side, og en Snes, af Kulde rystende Bønder, der havde flokket
sig omkring en lille Baad ved Flodbredden, saa ret forhaabningsfulde ud, thi
de tænkte, at de, naar Færgemanden lykkelig var landet, nok kunde faa ham
til at foretage en Tilbagefart med Passagerer. Efter at Hr. Frost og jeg i et
Kvarters Tid havde iagttaget Færgens Kamp med Isen, ansaa vi det for et
stort Vovestykke i et saa skrøbeligt Fartøj at sætte over den rivende, en
halv Mil brede Flod, der var bedækket med store Isstykker, selv om Færge
manden skulde have Mod til at vende tilbage. Vi søgte da Ly i et lille
Blokhus, tilhørende en Bonde ved Navn Zablikoff; denne vilde gerne huse os
for Natten, saafremt vi vilde nøjes med et Leje paa Gulvet ved Siden af
Familiens Medlemmer. Vi var altfor udmattede og stive af Kulde, til at vi
skulde være kræsne ; tilmed var det, at sove paa den bare Jord, blevet os i
den Grad til en Vane, at et bekvemt Leje snarere vilde have sat os i Forbavselse.
Vor Bagage blev bragt ind i Zablikoffs Hus; og en halv Time efter sad vi
nok saa gemytligt ved Teen i det første anstændige Værelse, siden vi havde
forladt Nertschinsk. Vi drøftede det Spørgsmaal, hvorledes vi paa denne Aarstid
skulde naa til Kara-Minerne og Muligheden af en Rejse over Bjærgene. At
sejle ned ad Floden var ugørligt paa Grand af den stærke Isgang; til at
vente to eller tre Uger manglede der os Tid og Lyst, der var altsaa kun
tilbage den eneste Mulighed at naa vort Maal ved et Ridt over Bjærgene
Zablikoff talte til os om nogle Heste, der befandt sig paa denne Side af Floden,
og som han ansaa for egnede til en saadan Tur; Ejeren af dem boede imidlertid
i Stretinsk, dér maatte følgelig Hestene lejes, Kontrakten afsluttes og en
Fører engageres. Under de herskende Omstændigheder var det intet farefrit
Foretagende at sætte over Schilka, men Zablikoff tilbød dog at ledsage os
med nogle af sine Folk. Torsdag Morgen bar vi hans lette Baad ned til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
