Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Bjærgværkerne i Kara
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
274 Sibirien.
Temperatur af 4- 18 Grader Fahrenheit, men Himlen var mørk og truende,
Snefnug hvirvlede omkring i Luften, og da vi havde naaet Toppen af den
første høje Bjærgryg, og saa den vilde, ensomme Bjærgregion, som vi skulde
igennem, udbredt for os, sank for et Øjeblik mit Mod. Den Svaghed, der var
bleven tilbage efter min Sygdom i Troitskosavsk, var endnu ikke overvunden;
Vinteren var begyndt, og jeg frygtede, at mit ringe Forraad af Kræfter ikke
vilde strække til et Ridt paa 80 Mile ad en besværlig Bjærgsti. Desuden
manglede vi ganske den til en saadan Rejse nødvendige Udrustning. Da vi
havde haabet at komme til at sejle ned ad Schilka, havde vi ikke forsynet
os med Soveposer ; vore Faareskindsfrakker var ikke lange nok til at beskytte
Knæene; vi havde ikke kunnet skaffe os Pelshuer, og vore Filtstøvler var
saa vide, at vi ikke kunde faa dem ind i Stigbøjlerne, og vi maatte altsaa
enten ride uden dem eller give Afkald paa de støttende Stigbøjler. Heldigvis
var Bjærgstien i Begyndelsen meget god, Vejret ikke meget koldt, og vi
tilbagelagde tyve Mile uden altfor store Besværligheder. Natten tilbragte vi i
en lille Landsby Lomi ved Bredden af Schilka, sov paa Gulvet i et Bondehus
i Selskab med to Voksne og fem Børn, og Lørdag Morgen fortsatte vi efter
en Frokost, bestaaende af Te, Rugbrød og kold Fiskepostej, vor Rejse med
friske Heste og en ny Fører. Om Natten var Vejret blevet klart og koldt;
Termometret viste -f- 8 Gr. Fahrenheit, da vi svingede os i Sadlen. Hestene
var bedækkede med Rim, ved deres Næsebor hang der Istapper, og Dyrene
syntes at være ligesaa utaalmodige efter at komme af Sted som vi selv.
Med vor Afrejse fra Lomi begyndte den besværligste Del af vor Rejse. Stien
strakte sig i Snoninger gennem et Vildnis af stejle Bjærge ; tit bøjede den af
i nordlig Retning for at undgaa Afgrunde og Kløfter, eller den førte i Siksak
op ad stejle Skraaninger; undertiden strakte den sig over en smal frem
springende Klippe højt op over Schilkas mørke, isbedækkede Vande — et
Fejltrin eller en Snublen af vor Hest vilde her have hidført en brat Afslutning
paa vor sibiriske Rejse. Det var virkelig en sjælden Lykke, at der ikke
tilstedte os noget Uheld paa dette Ridt til Kara.
Vore Heste var ikke skarpt beslaaede, og Stien var paa mange Steder
bedækket med Is af tilfrosne Kilder og Bjærgvande, over hvilke der bredte
sig et hvidt Snedække, saa at det ved stejle farlige Nedstigninger selv efter
nøje Undersøgelse var umuligt at bestemme, om Hesten kunde faa Fodfæste.
Hele Lørdagen og Søndagen gik vi mest til Fods, dels fordi vi i Sadlen fandt
Kulden næsten uudholdelig, dels fordi vi paa den glatte Sti ikke kunde
betro os til Hestene. Den tredje Dags Riden, Gaaen og Klatren over stejle
Bjærge ved en Temperatur, der svingede mellem Nul og 10 Gr. under Nul,
udtømte mine sidste Kræfter, og da vi Sondag Aften sent naaede Landsbyen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
