Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Bjærgværkerne i Kara
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bjærgværkerne i Kara. 283
af Patienter, hvis Tilstand ikke anses for slem nok, til at de bliver anbragte
paa Hospitalet, der maaske allerede er overfyldt. Det forekommer ogsaa, at
en Fange i Skørbugens første Stadium bliver en fjorten Dages Tid i Fængslet
og ved sin syge Aande forgifter den Luft, som hans maaske endnu sunde
Kammerat maa indaande.
Efter at vi havde beset alle Cellerne i Mandsfængslet, traadte vi endelig
atter ud i den rene, kolde, herlige Luft, gik over G-aarden ind gennem en anden
Port i Stakittet og naaede ind i Kvindefængslet — en lignende, men mindre
Træbygning, som indeholdt to store Celler. Disse Rum var godt opvarmede
og lyse, højere end Cellerne i Mandsfængslet og gav over dobbelt saa meget
Luftrum pr. Hoved, men i sanitær Henseende var de næppe bedre. Luften
var, som Følge af slet indrettede Retirader, saa ildelugtende , at man næppe
kunde tvinge sig selv til at indaande den. G-ulvet var i en forfærdelig For
fatning; i de aabne Brædder var der store mørke Huller, i hvilke Kvinderne
aabenbart hældte smudsigt Vand og Urenligheder. Jeg bøjede mig over et
af disse, men kunde i det Mørke, som herskede derinde, ikke se noget, men lugte
desto mere. Den fugtige Luft, der var mættet med Uddunstninger fra for
raadnede og organiske Stoffer, og som steg op derfra, var saa forfærdelig, at
jeg ikke vovede anden Gang at trække Yejret i dette Naboskab. Heller ikke
i Kvindernes Fængsel var der nogen som helst Møbler med Undtagelse af
Sovebænkene, og disse var aldeles uden Sengklæder; i ingen af Værelset saa
jeg saa meget sorn en eneste Pude eller et eneste Tæppe. De to Celler husede
48 Piger og Koner, af hvilke seks eller syv havde blege, sygelige Pattebørn
paa Armen.
Ved ethvert Skridt af vor Gang gennem Fængslet blev Major Potulof
tiltalt af ulykkelige Fanger, der havde Klager eller Bønner at forebringe ham.
En af Mændene havde under Vejs i beruset- Tilstand byttet sit Navn bort imod
en Kammerats og maatte som Følge deraf udføre Straffearbeide i Stedet for at
være et eller andet Sted som Straffekolonist; han bad om, at hans Sag maatte
blive undersøgt. En anden paastod, at hans Straffetid i Fængslet for længe
siden var udløben, han hørte til den fri Kommando. Tre erklærede, at de nu
havde været to Maaneder i Fængslet og endnu ikke vidste, for hvilken For
seelse de var blevne beskyldte. Mange af Fangerne henvendte sig til mig i
den Tro, at jeg var en Inspektør, der var sendt ud for at undersøge Kara
fængslerne. For at spare Major Potulof for det ubehagelige i Situationen og
de knurrende for en mulig Straf, skyndte jeg mig at erklære, at det ikke stod
i vor Magt at hjælpe dem, at vi kun var rejsende, der havde opsøgt Kara af
Nysgerrighed. Klagerne og Fængslets skrækkelige Tilstand syntes at spolere
Major Potulofs Humør; han blev mere og mere tavs, men gjorde intet Forsøg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
