Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Bjærgværkerne i Kara
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bjærgværkerne i Kara. 287
at deres Flugt vil lykkes, er meget ringe ; de ved, at de i Maaneder maa leve
som et jaget Vildt, ernære sig af Bær og Kødder, sove paa den kolde, ofte
vaade Jord, døje utallige Savn og usigelig Elendighed og næsten ved hvert
Skridt se Døden i Øjnene, og dog kan de om Foraaret trods alt ikke høre
Gøgens første Kalden, uden at de føler en ubetvingelig, lidenskabelig Længsel
efter en Brodjags (Landstrygers) æventyrlige Liv.
»Jeg havde en Fange til Tjener,« sagde en Gang en Fængselsembeds
mand i Kara til mig, »der hørte til de uforbederlige Flygtninge; fra Tid til
anden løb han bort, fordi Vagabondens Liv var ham kært. Han maatte stadig
udholde skrækkelige Savn og havde intet Haab om at undkomme fra Sibirien ;
tidligere eller senere blev han altid bragt hertil i Lænker og straffet strengt,
men intet kunde betage ham den Vane at løbe bort. Endelig, da han var
bleven gammel og graa, kom han en Foraarsmorgen til mig — han boede den
Gang i den fri Kommando — og sagde: »Barm, jeg vilde ønske, at De
vilde lade mig indespærre.« — »Indespærre,« svarede jeg, »hvorfor? Hvad har
Du gjort?« — »Ingenting,« lød hans Svar; »men De ved, at jeg er en Brodjag.
Jeg er stukken af utallige Gange og vil gøre det samme igen, saafremt jeg
ikke bliver indespærret. Jeg er nu gammel og graa, kan ikke mere taale Livet
i Skovene som før; men naar General Kukkuk kalder, kan jeg ikke modstaa.
Vær derfor saa god at lade mig indespærre, at jeg ikke kan komme bort.«
»Jeg opfyldte hans Ønske, « vedblev Embedsmanden, »og beholdt ham i Fængslet
største Delen af Sommeren. Da han blev frigiven, havde Vandrefeberen forladt
ham, og han var rolig og tilfreds.«
Den gamle Brodjags Historie havde efter min Mening noget rørende
ved sig. Ligesom Odysseus lod sig binde til Masten for at modstaa Sirenemes
Forlokkelse, lod den gamle Brodjag sig indespærre i Fængslet for ikke at høre
Kukkuks Kalden, der stod i en saa inderlig Forbindelse med alt, hvad han
nogen Sinde havde kendt af Lykke og Frihed.
Det undrer maaske Læseren, at Fanger kan undkomme fra en Straffe
koloni, der bevogtes af 1000 Kosakker — men naar man tager alle Omstændig
heder i Betragtning, er det ikke saa forunderligt. Fangernes Huse under den
fri Kommando bliver ikke bevogtede, Straffekolonien er ikke omgiven af nogen
militær Kordon; det frembyder altsaa ingen særlige Vanskeligheder for en
Fange at putte de Fødemidler, som han har sammensparet fra sin daglige
Ration, i en Sæk, fæste, en Kedel i sit Bælte og i Ly af Natten flygte ud i
den uendelige Skov.
Tilmed er det et Faktum, at mange Fængselsembedsmænd lukker et
øje til, fordi de kan udnytte Fangernes Flugt til deres Fordel. De fortier
ganske simpelt, at Fangen er løben bort, modtager i Uger og Maaneder de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
