Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Den fri Kommando i Kara-Minerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
304 Sibirien.
»Er det det hele?« spurgte han med overrasket Mine.
Jeg svarede, at jeg i Øjeblikket ikke kunde tænke mig andre Under
søgelsesmetoder.
»Vilde De se efter i hans ører?«
»Nej,« sagde jeg, »det havde jeg ikke tænkt paa.«
»Vilde De undersøge hans Mund?«
Jeg benægtede det.
»Vilde De se efter i en hul Tand?«
Jeg erklærede højtideligt, at det aldrig vilde falde mig ind at søge efter
et Brev i en hul Tand.
»Men,« sagde han triumferende, »jeg har taget beskrevet Silkepapir
ud af Ørene og ud af Munden paa Fanger, og engang fandt jeg endogsaa en
Dosis dødelig Gift i Munden paa en Fange i en med Voks bedækket hul Tand
Ja,« udbrød han, i det han gned sig i Hænderne, »de er yderst snu, men jeg
kender alle deres Kneb!«
Det løb mig koldt ned ad Ryggen, da jeg pludselig kom i Tanke om
de Genstande, der var skjulte i min Overfrakke. Mellem Tøjet og Foret laa
der to kinesiske Kopper, et Haandspejl og en lille rød Pennevidsker, der var
blevne mig betroede af en forvist Dame i en Landsby i Nærheden af Irkutsk,
og hvilke jeg havde lovet at overrække Frøken Armfeldt med Forsikring om,
at Giverinden havde hende i kærlig Erindring. Jeg havde hængt Overfrakken
i Forværelset, maaske havde den mistænksomme Officer, der opdagede Breve
i Ører og Gift i hule Tænder, allerede givet Befaling til at undersøge den.
Hvorledes skulde jeg kunne forklare Tilstedeværelsen af saa ualmindelige Ting
mellem Foret og Tøjet? — Det var en yderst ubehagelig Situation; saa ofte
Døren gik op, ventede jeg at se en Kosak træde ind med den røde Penne
vidsker i Haanden. Nikolin gjorde mig endnu flere Meddelelser om de politiske
Fanger og deres Liv i Minerne. Meget af det, han sagde, var sandt, men
Sandheden var saaledes gennemvævet med Løgn, at jeg vilde være bleven
fuldstændig skuffet, saafremt jeg virkelig havde været den uvidende og
lettroende Turist, som han ansaa mig for at være. For en Tredje
mand, der forstod Situationen og kendte os begge, vilde den Komedie, som vi
spillede, have været af stor Interesse. Jeg kendte det politiske Fængsel
næsten ligesaa nøje og grundigt som Kaptajn Nikolin, havde en omhyggelig
tegnet Plan deraf i et Bælte om Livet, var i Besiddelse af en Fortegnelse
over alle Fangernes Navne, kunde udførlig have beskrevet ham, hvorledes
enhver Genstand i hver Celle saa ud, og hvor den stod ; vidste aldeles nøj
agtigt, hvad Fangerne fik at spise, hvorledes de var klædte, og hvorledes de
tilbragte deres Tid. Det var mig bekendt, at fire af dem havde været lænkede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
