Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV. Statsforbrydere i Kara-Minerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Statsforbrydere i Kara-Minerne. 321
som for hans Tapperhed i Krigen. Dette passede ikke med Anklagen. Hvis
Beskyldningerne mod Dr. Weimar var sande, var det klart, at Granden til,
at en saa udmærket og fremragende Borger som han havde indladt sig i
Sammensværgelse med Mordere som Solowioff, maatte være den, at han var
bleven til det yderste fortvivlet over sit Fæclrelands Stilling. Man skulde tro, at
der under Forhandlingerne maatte være fremkommet Vidnesbyrd, der viste den
anklagedes Karakter i et uheldigt Lys, eller i det mindste beviste, at den
Ros, der blev ydet ham, var ufortjent. Intet saadant skete. Anklageren
sagde : »Mine Herrer, jeg kunde have fremført en Række Vidner, hvis Udsagn
havde godtgjort lige det modsatte, men uheldigvis er de alle fraværende.«
For en militær Domstol var naturligvis den præsiderende Generals Ord
bestemmende . . . Ingen anden Sag kunde have kastet et klarere Lys over de
forfærdelige Tilstande i det russiske Samfund og det russiske Retsvæsen.
Enten har Despotismen drevet en i enhver Henseende udmærket og frem
ragende Borger til herhmeligt Forræderi, eller Dr. Weimar blev dømt og straffet
uretfærdigt. Hvorledes det nu end er, i ethvert Tilfælde var denne Proces,
saafremt Beretningerne om den er nøjagtige, en Skandale selv for en militær
Domstol.«
Storfyrstinde Dagmar, den nuværende Kejserinde, hvis Hospital Dr.
Weimar havde ledet under den russisk-tyrkiske Krig, nærede stor Interesse
for ham og troede fuldt og fast paa hans Uskyldighed; men selv hun kunde
ikke redde ham. Da hun imidlertid i Aaret 1881 besteg Tronen som Kejserinde,
sendte hun Oberst Nord til Kara-Minerne for at tilbyde Dr. Weimar Friheden
under Betingelse af, at han paa Æresord forpligtede sig til ikke at foretage
noget fjendtligt Skridt mod Regeringen. Dr. Weimar svarede, at han ikke
kunde binde sig, saalænge Sagernes Stilling under den ny Czar (Alexander IH)
var ham ubekendt. Naar Regeringen vilde tillade ham at vende tilbage til
St. Petersborg paa Æresord og under Bedækning, for at han der kunde over
bevise sig om Ruslands Tilstand, vilde han give et endeligt Svar paa hendes
Forslag, men han kunde ikke binde sig, før han havde set, hvorledes Rusland
nu blev regeret. Oberst Nord havde mange Sammenkomster med ham og
søgte paa enhver Maade at rokke hans Beslutning, men forgæves.
Da Hr. Frost og jeg ankom til Kara-Minerne, var Dr. "Weimar bleven
løsladt af Fængslet, men laa i det sidste Stadium af Svindsot, som han havde
paadraget sig ved de utaalelige Forhold i de sibiriske Fængsler. Pen Nat,
jeg tilbragte i Frøken Armfeldts Hus, vilde de politiske Fanger føre mig til
Sibirien. 21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
