Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV. Statsforbrydere i Kara-Minerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
324 Sibirien.
i Østsibirien endnu den Dag i Dag mindes med Taknemmelighed og Højagtelse.
Han var ingen revolutionær, havde heller ingen Sympati for Revolutionen,
men anerkendte den Kendsgerning, at mange af de politiske Fanger var
dannede og ædle Mænd og Kvinder, hvem Uretfærdighed og Undertrykkelse
havde bragt til Fortvivlelse. Han vidste, at deres Bevæggrunde var uegen
nyttige og patriotiske, om han end fandt deres Fremgangsmaade dadelværdig;
han behandlede dem derfor med Godhed og Hensynsfuldhed og lettede dem
saa meget som muligt Livets tunge Byrde. Der fandtes den. Gang i Kara
fængsleme fire Statsforbrydere, der paa Gendarmeriets Befaling som Disciplinær
straf var blevne lænkede til Skubkarrer.*)
Det var Oberst Kononowitsch uudholdeligt at vide, at ædle, dannede
Mænd underkastedes saadanne nedværdigende, ydmygende Straffe, og ihvorvel
han ikke kunde befri dem derfor uden Autorisation fra St. Petersborg, gav
han dog Befaling til, at Skubkarrerne skulde fjernes, saa ofte han inspicerede
Fængslet, saa at han i det mindste kunde blive sparet for Synet af dem. Den
Humanitet, den Medfølelse for andres Lidelser, der fremgaar af denne
Ordre, karakteriserer Oberst Kononowitschs hele Forhold til de politiske Fanger ;
og saa længe det blev ham tilladt, behandlede han dem med fornuftig God
hed og Hensynsfuldhed, da han fandt, at deres Liv allerede var haardt nok.
Henimod Slutningen af Aaret 1880 lod imidlertid Indenrigsministeren udgaa
en Række af Forskrifter, der aabenbart havde til Hensigt at indskrænke Stats
fangernes Privilegier og skærpe deres Straf. Han forbød dem først og fremmest
at vedligeholde noget som helst skriftligt Samkvem med deres paarørende.
Dette hensynsløse Forbud paalagde de Fanger, der havde Hustra, Børn, Fader
eller Moder i det europæiske Rusland, skrækkelige Savn. Dernæst maatte de
ikke mere arbejde ved Guldudvadskningen og blev saaledes berøvede den
eneste Lejlighed, de havde, til at se Yderverdenen, indaande frisk, ren Luft
og styrke sig ved legemlig Bevægelse. Endelig midt i December 1880 fik
Guvernøren Befaling til at afskaffe den fri Kommando, at sende alle Med
*) Denne Straf er endnu den Dag i Dag lovmæssig og kommer til Anvendelse over
for Fanger, der er dømte paa Livstid. Fangen bliver ved en Kæde, der staar i
Forbindelse med hans Benlænker, lænket til en lille Bjærgværksskubkarre. Denne
Kæde er lang nok til at give ham nogen Frihed i Bevægelserne, men han kan
hverken gaa ude i det fri eller blot gaa sin Celle igennem uden at maatte skyde
Karren foran sig; selv naar han lagde sig ned for at sove, vedblev han at være
lænket til Skubkarren. Fire politiske i Kara var blevne straffede paa denne
Maade: Popeko, Bereznink, Fomitschef og Schtschedrin. Den sidste blev først
1884 befriet for Skubkarren. Jeg ved ikke om siden den Tid andre er blevne
underkastede denne ydmygende Behandling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
