- Project Runeberg -  Sibirien /
340

(1891) [MARC] Author: George Kennan Translator: L. Stange - Tema: Exploration, Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Det politiske Fængsel i Kara og dets Historie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

340 Sibirien.
alle deres personlige Ejendele, deres Støvler og Linned, som de havde købt
for deres egne Penge, i tre Afdelinger til Fods og uden at have faaet Frokost
under Vejs til Tugthuset i Ust Kara og Mellemkara. De blev eskorterede af
50 — 100 Kosakker, hvem General Iljaschewitsch særlig havde anbefalet ikke
at skaane deres Bøssekolber. Den til Ust Kara bestemte Afdeling, i hvilken
der fandtes en til en Skubkarre lænket Fange, bad om Tilladelse til at hvile
under Vejs, da de skulde tilbagelægge 15 Verster og ikke havde faaet noget
at spise eller drikke den Dag. Soldaterne nægtede det og stødte dem alle
fremad med deres Bajonetter. Da begyndte de Fanger, hvis Hænder ikke var
lænkede, at kaste Stene paa Soldaterne; der udviklede sig en ulige Kamp,
under hvilken de, som havde gjort Modstand, blev bearbejdede med Bøsse
kolber, og paa dem, der endnu ikke bar Haandlænker, bandt man Hænderne
paa Ryggen. Forslaaede, udmattede, sultne og tørstige naaede de sent om
Ettermiddagen Ust Kara og blev, efter at de endnu en Gang omhyggelig var
blevne undersøgte, indespærrede to og to sammen i Tugthusets mørke,
smudsige, »hemmelige Celler«*). Her udstrakte de deres trætte Lemmer paa
det kolde og fugtige Gulv og lykønskede sig til, at denne Dag var forbi.
De Afdelinger, der var sendte til Amurskifængslet og til Fængslet i
Mellem-Kara, gjorde lignende Erfaringer, kun, at de ikke blev slaaede af deres
*) De «hemmelige Celler« i sibiriske Fængsler er bestemte til Enearrest for Personer,
der har begaaet Mord eller en anden svær Forbrydelse. Disse Celler blev i Reglen
ikke vist os ved vore Fængselsbesøg; men Oberst Makofski tillod mig dog at be-
træde de hemmelige Celler i Fængslet i Irkutsk. I dem fandtes der hverken Seng
eller Brikse, de indeholdt overhovedet ikke andet end »Paraschaen« eller Ekskre-
mentkarret. Fangerne maatte i disse sove paa det haarde Stengulv uden Seng-
klæder af nogen som helst Slags og den hele Dag igennem sidde paa Gulvet eller
staa. I Irkutskerfængslet saa jeg i saadanne Celler Mænd, der endnu slet ikke
havde været for Retten. Havde jeg Magt til at kalde Underembedsmændene ved
Undersøgelsesfængslet i St. Petersborg som Vidner, vilde jeg over for den russiske
Domstol kunne bevise, at der selv i dette Czarrigets Paradefængsel var »Kartsers«
eller Straffeceller, i hvilke der ikke engang var en Parascha, og hvis Gulv var
bedækket med Ekskrementer. Naturligvis vidste Hr. Galkin Wraskoj og Hr. Ko-
kowtsef, de øverste Embedsmænd ved den russiske Fængselsadministration, intet
om dette Faktum, men ikke desto mindre er det en Kendsgerning, thi det er ikke
til at antage, at de politiske Fanger og selve Fængselsembedsmændene har løjet
for mig. Den politiske Forbryder Discheskulo blev efter den Opstand i Lmder-
søgelsesfængslet, der fulgte paa den af Bogoliubof lidte Pryglestraf, kastet i en af
disse Celler. De «hemmelige Celler« i Karafængslerne fik jeg ikke at se ; men der
er ingen Grund til at antage, at de var i en bedre Tilstand end de Kameraer,
som blev mig viste, og som jeg har beskrevet. Læseren bør ikke heraf drage den
fejle Slutning, at alle Celler eller selv blot alle «hemmelige Celler« i russiske
Fængsler er i en saa slet Tilstand, eller at de højere Fængselsembedsmænd i alle
Tilfælde er ansvarlige derfor. Jeg har kun til Hensigt at gøre det klart for
Læseren, under hvilke Omstændigheder dannede politiske Forbrydere i russiske
Fængsler tit er tvungne til at leve.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 19:42:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sibirien/0344.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free