Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Det politiske Fængsel i Kara og dets Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
348 Sibirien.
dame. Dette Liv kunde imidlertid ikke i Længden tilfredsstille hendes klare
Aand og alvorlige Karakter, og i Aaret 1869, næppe tyve Aar gammel, for
søgte hun at forberede sig til noget bedre. Der blev den Gang i Rusland
grundlagt en Anstalt for højere Uddannelse af Døtre af adelige Familier, og
Fru Korba lod sig straks optage i den Hensigt senere at fuldende sine Studier
i Zurich og Paris. Da imidlertid hendes Mand i Aaret 1870 gik fallit, maatte
hun give Afkald paa Haabet om at komme til at bringe sine Studier til Af
slutning i Udlandet og begav sig kort efter sammen med sin Mand til den
lille Provinsby Minsk, hvor han havde fundet en Beskæftigelse. Her begyndte
hun sin offentlige Virksomhed, idet hun organiserede og selv forestod et Sel
skab til Fremme af Folkedannelse og Understøttelse af ubemidlede Studenter.
Den russisk-tyrkiske Krig i Aaret 1877 aabnede hendes højmodige Natur en
nyt Felt for nyttig Virksomhed. Først plejede hun de fra Bulgarien hjem
vendende Soldater i Hospitalet i Minsk, derpaa ilede hun som Søster af det
røde Kors til et Feltlasaret hinsides Donau. Den, som har set Wereschagins
Malerier, kan gøre sig et Begreb om, hvad hun oplevede og led under dette
Felttog; de Erfaringer, hun gjorde den Gang, efterlod et blivende Indtryk paa
hendes Karakter. Hun blev greben af en dyb Kærlighed til og Beundring for
den russiske Bonde, der bærer hele Byrden af den russiske Stat paa sine
trætte Skuldre og dog selv, medens han hengiver sit Blod for Fædrelandet,
bliver bedragen, bestjaalen og undertrykt. Hun besluttede at hellige Resten
af sit Liv til denne undertrykte Klasses Opdragelse og Emancipation. Da
Krigen var til Ende, vendte hun tilbage til Rusland, men blev snart syg af
Tyfus, som hun havde paadraget sig i et overfyldt Hospital. Efter en lang
og farlig Sygdom kunde hun endelig begynde paa den store Opgave, hun havde
stillet sig. Men ved hvert Skridt stødte hun paa Hindringer, som blev beredt
hende af Politiet og bureaukratiske Embedsmænd, i hvis Interesse det laa, at
de bestaaende Tilstande ikke blev forandrede. Lidt efter lidt kom hun til den
Overbevisning, at Regeringen maatte styrtes, inden man kunde forbedre Folkets
Stilling. Kort efter traadte hun ind i Partiet »Folkeviljen« og tog i Aarene
1879—82 virksom Del i alle de Forsøg, der blev gjorte paa at styrte den
autokratiske Regering og bringe en konstitutionel til Roret. Den 5. Juli 1882
blev hun arresteret, indespærret i Peterpaulsfæstningen og nogle Maaneder
senere stod hun for Senatet, anklaget for at være Terrorist. Da man efter
Undersøgelsens Slutning spurgte hende, om hun havde noget at fremføre til
sit Forsvar, svarede hun:
»Jeg erklærer at være ikke skyldig, endskønt jeg indrømmer, at jeg
tilhører det revolutionære Parti — Folkeviljens Parti — , at jeg tror paa dets
Grundsætninger og deler dets Anskuelser. Hvad en Organisation angaar, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
