Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Det politiske Fængsel i Kara og dets Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
352 Sibirien.
af alle borgerlige Rettigheder og kort efter transporteret til Tugthuset i Char
kow. Der fattes mig Plads selv til den korteste Skildring af de politiske
Fangers Lidelser i dette Fængsel. Disses Historie er skrevet af en af dem og
i al Hemmelighed offentliggjort i Rusland under den betydningsfulde Titel :
»Sidste Ord over Alexander Ils Baare«. Jeg haaber engang at kunne bringe
dette Dokument frem for Offentligheden i det engelske Sprog; nu kun saa
meget, ab jeg ved Navnene paa seks Mænd, der i den korte Tid, i hvilken
dette Fængset blev benyttet til forviste, blev vanvittige. Muischkin blev
anbragt i den lille Celle i nederste Etage, som tidligere havde huset den frem
ragende politiske Forbryder Fyrst Tsitsianof. Hans Mod og Energi fik ham
snart til at udkaste Flugtplaner, og inden det første Aar af hans Fangenskab
var gaaet, havde han med sine Hænder og et lille Brædt gravet sig en Gang
under Fængselsmuren og anbragt det overflødige Jord under Gulvet i sin Celle.
Fyrst Tsitsianof, hans Forgænger, en videnskabelig dannet Mand, havde været
i Besiddelse af nogle store Landkort, som han havde ladet blive liggende
som gammelt Kram paa Ovnen. Muischkin blødte Papiret løst fra det Lærred,
hvorpaa Kortet var opklæbet, og lavede sig af dette en Skjorte og et Par
Benklæder, som han agtede at tage paa ved sin Flugt. Alle Forberedelser var
trufne, og han ventede kun paa en gunstig Lejlighed, da en Fængselsembeds
mand kom til ham paa en uventet Tid. Muischkin var netop i sin Tunnel,
og paa hans Seng laa en udstoppet Dukke, som om han sov. Embedsmanden
opdagede Bedrageriet, slog Allarm, og Muischkin blev trukket frem som en
Rotte af sit Hul. Man anviste ham nu en anden Celle, hvorfra Flugt var
umulig. Efter nogle Maaneders Forløb var han naaet til Grænsen af Vanvid
og besluttede nu at gøre noget, hvorfor man vilde skyde ham. Han udbad
sig og erholdt Tilladelse til om Søndagen at overvære Gudstjenesten i Fængsels
kirken, sneg sig hen til Guvernøren, og da denne kyssede Korset i Præstens
Haand, slog han ham i Ansigtet. Under almindelige Forhold vilde han være
bleven skudt for denne Forseelse ; men netop den Gang havde dog det ualminde
lig store Antal af Dødsfald og Sindssygdomme blandt de politiske henledt
Indenrigsministerens Opmærksomhed paa Centralfængslet i Charkow, og Pro
fessor Dobroslavin blev som sagkyndig sendt fra St. Petersborg til Charkow
for at undersøge de sanitære Forhold. Han indberettede, at Fængslet var i
den Grad uskikket til Ophold for menneskelige Væsener, at Dødsfaldene og
den overhaandtagende Afsindighed ikke kunde overraske nogen, og anbefalede
i det mindste at anbringe de politiske Fanger et andet Sted. Af denne Beret
ning drog man den Slutning, at Muischkin havde slaaet Guvernøren i et Anfald
af Afsind, og forbigik Sagen i Tavshed. Kort Tid efter blev han, sammen med
alle sine politiske Liclelsesfæller, sendt til Minerne i Kara. Paa Rejsen derhen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
