Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Det politiske Fængsel i Kara og dets Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det politiske Fængsel i Kara og dets Historie. 355
Den sanitære Tilstand var dog vedblivende slet, der blev kun skænket de syge
liden Opmærksomhed, og Dødeligheden var meget stor*).
Imellem Oberst Kononowitschs Tilbagetræden i Aaret 1881 og Kaptajn
Nikolins Udnævnelse i Afaret 1885 skiftede Fængslet syv Gange Kommandant**), og
det blev bestyret, som det bedst kunde, alt efter den Mands Lune, der stod i Spidsen
for det. Snart var det Fangerne tilladt at have Bøger og Penge, at gøre daglige
Spadsereture og skrive til deres Slægtninge, snart ikke. De Skillevægge, der
var rejste i Aaret 1882 for at gøre Cellerne mindre, blev i Aaret 1884 atter
fjernede; den i Aaret 1881 ophævede fri Kommando blev atter genoprettet
1885. Med hver ny Officer forandredes Forordningerne, og officiel Lune eller
pludselige Indskydelser traadte i Stedet for Love. Den bedste Kommandant
var efter Fangernes Vidnesbyrd Burlei. Khalturin var raa og grusom, Schubin
en karakterløs Mand og Menaijef ikke blot en Drukkenbolt men ogsaa en Tyv,
der tilintetgjorde Hundreder af Breve og tilegnede sig 1900 Rubler, som var
blevne sendte Fangerne af deres Slægt og Venner i det europæiske Rusland.
Alle disse Officerer hørte til Gendarmeriet i Irkutsk. Den 16. Januar 1884
blev det politiske Fængsel stillet under udelukkende Kontrol af det kejserlige
Politi, og i Begyndelsen af Aaret 1884 blev Kaptajn Nikolin sendt fra St. Peters
borg dertil og betroet Kommandoen.
Ethvert Ord, som Kononowitsch i Aaret 1881 sagde til Sekretæren i
Indenrigsministeriet Durnovo med Hensyn til Ledelsen af det politiske Fængsel,
er blevet retfærdiggjort ved Begivenhedemes Gang. Regeringen tvang en
hæderlig, human Mand til at træde tilbage, sendte efter hverandre. en halv
Snes udygtige og grusomme Mennesker i hans Sted, og de uundgaaelige Følger
var : Tragedie paa. Tragedie, Rædsler paa Rædsler. Endnu vandrer den ad de
samme Baner og kan følgelig heller ikke vente andre Resultater. Den saar
Vind og vil i en ikke synderlig fjern Fremtid høste Storm.
*) Jeg kunde ikke skaffe mig nogen fuldstændig Liste over de Fanger, der i det
politiske Fængsel i Kara i Aarene 1879 til 1886 døde, begik Selvmord eller blev
afsindige; kun følgende Tilfælde er mig bekendt: Dødsfald (alle, undtagen en, af
Fængselssvindsot): Ischutinof, Kriwoschein, Zhukof, Popeko, Fru Lissofskaja,
Tikbonof, Rogatschef, Dr. Weimar, Frøken Armfeldt og Fru Kutitonskaja. Selv-
mord: Semjonofski (skød sig), Eodin (tog Gift), Uspenski (hængte sig). Afsindige
blev: Matweiwitsch, Zubkofski, Pozen og Fru Kawalskaja. (Den sidste blev atter
rask).
Paa den Tid, da vi besøgte Minerne, var af elleve Kvinder i det politiske
Fængsel de otte syge.
**) Kononowitsch. Potulof, Khalturin, Burlei, Schubin, Manaijef, Burlei (for anden
Gang) og Nikolin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>