Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII. I østsibiriske Sølvminer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I østsibiriske Sølvminer. 361
stavelig galet mig ind i Øret. Den brave Husvægter vilde slet ikke slaa sig
til Ro; med korte Mellemrum lod den sin Galen høre, saa at jeg, skønt jeg
havde søgt Tilflugt paa Gulvet i den yderste Ende af Værelset, kun fandt
meget lidt Ro. Jeg har i sibiriske Hytter sovet sammen med Føl, Hunde,
Hornkvæg og Faar; men en vagtsom Hushane kan foraarsage mere For
styrrelse i et lille Værelse end en hel Ark firbenede.
Tirsdag Morgen Kl. 10 kom vi til Alexandrofski Zavod, en ussel sibirisk
Landsby paa to til tre Hundrede Indbyggere midt paa en uopdyrket Steppe
med en forfalden Bro i Forgrunden og lave, nøgne, snebedækkede Bjærge i det
fjerne. Fængslet, til hvilket vi blev ført af Direktøren, Hr. Fomin, viste sig
at være et Invalidehus, der var bestemt til Optagelse af arbejdsudygtige og
alderdomssvage Fanger fra andre Dele af Nertschinsk-Bjærgværkerne. Hoved
bygningen, et etetages Blokhus, indeholdt den Dag, da vi besøgte det, 137
Fanger. Det havde allerede staaet i et halvt Aarhundrede og lod i sanitær
Henseende, som det var at vente, meget tilbage at ønske. Gulvet var smud
sigt, Luften tyk og fordærvet, og Korridorerne var fyldte med Stanken fra
Retirader og forsømte Paraschaer. I to af Kameraerne fandt vi sindssyge
mellem deres sunde Kammerater. Det med Fængslet forbundne Hospital var
lille, men ikke overfyldt, og syntes mig rent og i temmelig god Tilstand. De
grove Lagener paa Sengene var smudsige, men Sygepasseren forsikrede, at det
ikke var hans Skyld, men man var altfor sparsom med Linnedet. Han syntes
at blive ikke lidt glad, da jeg sagde ham, at hans Hospital var, skønt lille,
efter mine Anskuelser det renligste og bedst holdte i Transbajkalien.
Efter at have beset Fængslet, vendte Hr. Frost og jeg tilbage til
Fomins hyggelige Hus, hvor vi forefandt Ispravniken for Nertschinski Zavod,
en høj, smuk Mand paa henved fyrretyve Aar, der var paa en Rundrejse i sit
Distrikt. Han var meget meddelsom, talte frimodig med os om Nertschinsk-
Bjærgværkerne og erklærede Regeringens Drift for »upraktisk, mangelfuld og
ødsel.« Efter hans Anskuelse vilde det være langt bedre for Landet, om hele
Sølvbjærgværksdistriktet blev overladt til privat Entreprise. Mange af Regerings
ingeniørerne var enten bestikkelige eller uduelige, og Udbyttet af Bjærgværk
erne var altfor ringe. Som Eksempel paa det herskende Uvæsen fortalte han
om to Gulclminer i sit Distrikt, som var blevne undersøgte af Czarens
Ingeniører*), erklærede for værdiløse, som Følge deraf solgte til private Per
*) Næsten alle Bjærgværkerne i denne Del af Transbajkalien er Czarens personlige
Ejendom og bekendte under Navnet »Kabinetsminerne«. Paa hvilken Maade Czaren
har erhvervet dem, ved jeg ikke. En dannet Russer af mit Bekendtskab paa-
begyndte etVærk, der skulde offentliggøres i Udlandet under Titlen: »Oprindelsen
rtil Huset Romanofsßigdomme«; men han blev, inden han havde endt sineUnde-
søgelser, forvist til Sibirien.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
