Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Æventyr i Østsibirien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forsyner Deres Arbejdere med de nyeste forbedrede Værktøjer, sætter
Damppumper, Transport- og Ventilationsapparater op og driver Sagen paa den
rigtige Maade?«
»Min kære Herre,« svarede han, »ved De, hvad Jærnet koster her? Vi
maa hente det hertil pr. Vogn fra Petrofski Zavod, altsaa 600 Verster, og
1 Pud kommer da paa 5 1/2 Rubel (29 Øre Pundet). Jærnmaskiner kan vi ikke
opdrive...«
»Er der da ingen Jærnerts her i Nærheden?« spurgte jeg.
»Jo,« svarede han, »men den er aldrig bleven udvunden.«
»Hvorfor gør De det da ikke og bygger nogle Højovne for at indvinde
det Jærn, som De bruger paa Stedet? Over Halvdelen af deres Fanger
henlever deres Tid i Lediggang; hvorfor udnytter De ikke denne Arbejdskraft?«
»Vi kan ikke sætte noget Jærnbjærgværk i Drift uden Tilladelse dertil
fra St. Petersborg.«
»Hvorfor gør De Dem da ikke Umage for at bevæge de paagældende
Autoriteter dertil? Af hvilken Grund kan et saa nødvendigt og nyttigt Arbejde
ikke sættes i Gang? Saaledes, som Tingene bliver drevne her, kan de aldrig
bringe nogen Fordel.«
Hans eneste Svar var et Skuldertræk, som jeg opfattede som en
Tilkendegivelse af, at det ikke angik ham.
Fra Fængslet i Gorni Zerentui kørte vi i Kaptajn Demidofs Vogn til
Savenski Bjærgværket, som laa henved to Mile fra Landsbyen paa en tilsneet,
øde Bjærgskraaning. Bygningerne ved Mundingen af Skakten var lige saa
ubetydelige som sædvanlig, men en af dem indeholdt en lille Dampmaskine,
den første og eneste, som jeg saa i Transbajkalien. Medens Hr. Frost tog
en Skitse af Bygningen og det øde arktiske Landskab, saa jeg mig om i
Bjærgværket, men fandt, at det ikke lønnede sig Umagen at klatre ned og op ad
de med Is beklædte Stiger. Skakten var ikke fuldt 100 Fod dyb, Luften fugtig
og kold; Gallerierne var saa lave, at jeg intet Steds kunde staa oprejst, og
Loftet og Væggene var bedækkede med en Isskorpe. Der var kun 35 Fanger
beskæftigede i Bjærgværket; de bar Ertsen i smaa Vidjekurve til
Transportskakten, tømte dem ud i firkantede Trækar, af hvilke hver rummede henved en
Bushel (ca. 36 Potter), og trak med et plumpt, gammelt Træspil kun et Kar
fuldt ad Gangen op til Overfladen. Jeg tror næppe, at de Indretninger, som
de indfødte havde, der for 300 Aar siden udnyttede dette Sølvbjærgværk, var
mere primitive end de nuværende. Jeg sagde til den Opsynsmand, der
ledsagede mig gennem Bjærgværket: »Hvorfor sætter De ikke flere Folk til at
arbejde? Jeg kommer lige fra Fængslet, hvor jeg saa mindst 150 Fanger, der
sad uden Beskæftigelse.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>