Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Æventyr i Østsibirien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Æventyr i Østsibirien. 391
»Der er en, der har fyret en Revolver af mod Væggen her,« svarede
jeg ganske sagte.
»Hvor mange er Klokken ?«
»Omtrent halvtre; forhold Dem ganske rolig og lyt!
I to Minutter lyttede vi med spændt Opmærksomhed, uden at høre den
ringeste Lyd. Der herskede dyb Stilhed i hele Huset, og dog vidste jeg, at
der befandt sig fire Mænd i det Værelse, hvori Pistolskuddet var blevet affyret.
Skulde en af dem have begaaet Selvmord? Det var den første Tanke, der faldt
mig ind — men hvorfor stod de andre da ikke op og tændte Lys? Knaldet
var saa højt, at det kunde høres i hele Huset, og den Stilhed, der fulgte efter
det, var endnu mere paafaldende og hemmelighedsfuld end Skuddet selv.
»Skal vi ikke kalde paa dem, for at høre, hvad der er sket?« hviskede
Hr. Frost.
»Nej,« svarede jeg ligesaa sagte, »lad os overlade det til andre; vi er
jo ikke saarede. «
Jeg frygtede for at blive indviet i en eller anden Hemme!ighed eller
Tragedie, som kunde give Politiet Anledning til at tage os i Forvaring og lade
vor Bagage undersøge eller til at stævne os som Vidner. Det bedste syntes
mig at være: »at ligge roligere end Vand og lavere end Græs«, som de rus
siske Bønder siger, og at vente paa, hvad der vilde komme. Hvad saa end
Skuddet havde at betyde, saa vedkom det ikke os, saafremt der da ikke var
sigtet paa os — og det syntes overordentlig usandsynligt.
Efter omtrent tre Minuters Forløb hørte jeg i Officerernes Værelse en
Lyd, som naar Hanen paa en Revolver bliver spændt og atter bliver sat i Ro,
og derpaa en Hvisken. En Mand spurgte med sagte Stemme en anden, hvor
mange Patroner han havde tilbage. Svaret kunde jeg ikke høre ; derpaa fulgte
atter en Hvisken og tilsidst Tavshed. Jeg hørte nu hele Natten ikke mere
nogen Lyd fra Officerernes Værelse. Hvorfor dette Skud Klokken halvtre om
Natten fra et fuldstændig mørkt Værelse blev affyret mod vor Væg, har vi
aldrig erfaret. Mit eget Indtryk var, at en eller anden vilde drive Gæk med
os; og dersom Skuddet næste Dag var blevet omtalt, vilde jeg have svaret,
at Pistolskud om Natten var noget saa almindeligt paa amerikanske Hoteller,
at man slet ikke tog nogen Notits deraf; vi var kun blevne forbavsede over
næste Morgen ikke at se noget Lig.
Om Politiet under vort Ophold i Tschita opdagede vort daglige Sam
væren med de politiske Fanger, ved jeg ikke, men at det har været Tilfældet,
slutter jeg af den Kendsgerning, at det eneste Brev, som jeg senere fik
derfra, en fuldstændig uskyldig Meddelelse fra Købmand Nemerof, havde
været aabnet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
