Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Den store sibiriske Landevej ved Vintertid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
400 Sibirien.
Puder, bedækkede hele Overfladen i en Højde af tolv til fjorten Tommer med
Halm og udbredte paa dette vore overkomplette Overfrakker, Tæpper og den
store Faareskindssæk. Brødet, den kogte Skinke og de stegte Agerhøns maatte
anbringes i Halmen, for at vi kunne sidde derpaa og paa denne Maade be
skytte dem imod den værste Kulde*); og endelig fyldte vi den bagerste Del
af Pawoskaen med Puder. Fredag Morgen Klokken ti var alt beredt til Af
rejsen. Kudsken bragte Posthestene; vi istemmede som Præludium til det,
der skulde komme, »Home, sweet home«, pakkede Banjoen omhyggelig ind og
puttede den ned mellem vore Puder, tog Plads i Pawoskaen, i det vi stak
Fødderne og Benene ned i Faareskinspelsen, og kørte under et Kor af Afskeds
hilsener og gode ønsker afsted fra Hotel Deko.
I Afsnittet »Æventyr i Østsibirien« har jeg skildret vore Oplevelser
paa de første tire Dage efter vor Afrejse fra Irkutsk, vort Besøg i Alexandrofski-
Centralfengslet og vor besværlige Rejse ned ad den tilfrosne Angara indtil
Kolonien Kamenka. I Nærheden af det sidst nævnte Sted lykkedes det os at
sætte over Floden; vi tilbragte Natten paa den vestlige Bred i Poststationen
Cheromka paa den store sibiriske Landevej. Naar man i Sibirien rejser pr. Post,
er det Skik og Brag at rejse Dag og Nat uden Ophold ; jeg led imidlertid endnu
af Følgerne af den i Bjærgene ved Angara om Natten udstaaede Kulde;
ved hvert Aandedrag tilkendegav en skærende Smerte i den ene Lungespids
mig, at det vilde være klogere at blive under Tag og holde mig varm, indtil
jeg atter kunde trække Vejret frit. At holde sig varm var imidlertid i dette
Stationsværelse en vanskelig Kunst. Næsten i hver Nattetime kom der
rejsende for ab skifte Heste eller drikke Te; hver Gang Døren gik op, fejede
en isnende Vind hen over Gulvet, paa hvilket vi laa, fortættede Luftens
Fugtighed til isnende Dampskyer og tik i faa Sekunder Værelsets Tempe
ratur til at synke fra 20 til 30 Gr. Jeg havde dog brugt den Forsigtig
hedsregel at slæbe vor store Faareskindssæk ind i Huset, og ved at forsvinde
i dens Dybder, lykkedes det mig ikke blot at undgaa den kolde Trækvind, men
endog ved Hjælp af nogle Medikamenter at komme i en heldbringende Sved.
Denne befriede mig snart for den stikkende Smerte i Siden, og om Morgenen
*) En Temperatur af 40 Gr. under Nul forvandler kogt Skinke til en Substans, der
lige saa lidt kan finde Anvendelse i gastronomiske Øjemed som de berygtede
»Klumper af gammelt, rødt Sandsten« fra Tafelberg. Man kan hverken skære af
den eller slaa den i Stykker med en Hammer. Har man ingen Tid at give bort
og ikke Lejlighed til at faa Skinken optøet, kan man lige saa lidt nyde den, som
man er i Stand til at koge Suppe paa forstenede, forhistoriske Dyr. Efter at
Hr. Frost og jeg var bleven belært ved sørgelige Erfaringer, plejede vi at sætte
os paa de Fødemidler, der indeholdt Fugtighed, eller at putte dem mellem os i
Faareskindssækken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
